Tænk i ny pædagogik
Erfaringer fra mange institutioner viser, at det er muligt at få nedsat støjen en del, hvis det pædagogiske arbejde og tilrettelæggelsen af arbejdet diskuteres og revideres.
Pædagogikken skal naturligvis harmonere med bekæmpelsen af støj, og det er i stor udstrækning muligt. Der er ikke nogen facitliste til, hvad man skal gøre. Men her er nogle muligheder, man kan diskutere i institutionerne:
Undgå bisværme
En af de hyppige situationer, der skaber støj, er børn i flok – også kaldet “bisværme”. Overvej derfor, om der er situationer, der kan tilrettelægges sådan, at der bliver færre børn ved at sprede aktiviteterne over længere tid.
Er det for eksempel nødvendigt, at alle børn spiser samtidig, skal på toilettet og have vasket hænder samtidig eller i flyverdragt samtidig, før de skal ud på legepladsen?
Hvis der er “samling” af børnene, så vurdér, hvad børnene har ud af det. Måske er det muligt at give beskeder på et tidspunkt, hvor man alligevel har deres opmærksomhed.
Opdel så vidt muligt børnene i mindre grupper, uden at det går ud over pædagogikken.
Rotationsordninger
Hvis man har meget opdelte funktioner, kan det betyde, at nogle medarbejdere bliver meget udsat for støj – for eksempel dem der arbejder i værkstedet, eller dem der er med børnene i gymnastiksalen. Det er naturligvis bedst at undgå støj disse steder, men kan det ikke lade sig gøre, kan man overveje rotationsordninger, så det ikke er de samme ansatte, der altid opholder sig, hvor det støjer mest.
I nogle institutioner er der radioer, cd-afspillere og båndoptagere, der blot er tændt som baggrundsstøj. Det er med til at hæve det samlede støjniveau. Derfor bør I overveje nogle retningslinjer for, hvordan og hvornår de må bruges. Skal det overhovedet være tilladt at have baggrundsstøj? Hvis ja, hvor højt må man spille? Er der tidspunkter, hvor der skal være ro?
Udearealer og ture ud af huset
Erfaringer fra institutioner, der har haft held til at få nedbragt støjen, viser, at de stort set alle har anvendt udearealerne noget mere.
Enkelte institutioner har ligefrem lavet en arbejdsplan, som betyder, at der altid er en voksen på legepladsen, som planlægger forskellige pædagogiske forløb.
Hvis nogle børn gerne vil ud, skal man altså ikke til først at tage stilling til, om det kan lade sig gøre – børnene kan blot gå ud. Resultatet er, at aktiviteterne på legepladsen i højere grad er blevet en integreret del af institutionernes samlede pædagogiske virke.
Ture ud af huset med mindre grupper af børn reducerer støjen for dem, der bliver hjemme. Derfor kan man overveje, om der er mulighed for flere ture, og om turene kan lægges på støjplagede tidspunkter.
Senest revideret den 28. oktober 2011
