8 overordnede samspilstemaer

Børnehuset Søholm i Tårs i Hjørring Kommune har planlagt og tilrettelagt det daglige pædagogiske arbejde efter 8 overordnede samspilstemaer

Samtale med pædagogerne Conny Kristiansen og Helle Johannsen

Børnehuset Søholm i Tårs – Hjørring Kommune – er en almindelig børnehave normeret til 58 børn. Børnehaven er funktionsopdelt.

Børnehuset Søholm arbejder ud fra ICDP (International Child Development Program), som er en pædagogisk metode med fokus på nærvær, anerkendelse og tilstedeværelse.

Ved at inddrage ICDP det daglige pædagogiske arbejde har Børnehuset Søholm oplevet en betydelig forbedring af arbejdsmiljøet, og at støjen bliver reduceret.

I det daglige kan man ikke ”se”, at Søholm arbejder ud fra dette specifikke pædagogiske syn, men metoden gennemsyrer alt hvad børnehaven laver. Der er noget specielt ved at komme ind i børnehaven … her er ingen høje stemmer

Personalet er meget bevidste om deres eget stemmeleje, og om deres funktion som rollemodeller. Hvordan taler man til hinanden – både børn og voksne. ”Vi søger hele tiden at ”luge ud” i dårlige vaner. Voksne bryder sig ikke om, at der står en i den anden ende af rummet og råber til mig – det gør børn heller ikke”.

Børnene kan finde på at sige: ”Jeg har brug for at du stopper med det der” hvis et barn er udsat for noget, det ikke bryder sig om. En noget usædvanlig sprogbrug blandt børnehavebørn. ”… og det er ikke indlæring – det er læring. - Det har de set, vi gør,” siger Helle Johannsen.

Er ICDP tænkt ind i alt det I laver?

Ja – det er det kommet. Det kan det ikke være i alt fra dag et – det kommer hen ad vejen, og vi bruger det sammen med andre, og i alle forhold.

IDCP er rygraden i børnehaven – er en del af alt hvad vi laver. ”Jeg øver mig”, siger Conny, ”man bliver aldrig færdig. Forældresamarbejdet er også præget af anerkendende relationer, og vi har oplevet et bedre, og for begge parter, mere udbytterigt samarbejde”.

”Før kunne man godt gå hjem fra arbejde og ærgre sig over f.eks. en konflikt med et barn som man ikke fandt, at man fik af sluttet ordentligt. Det gør vi ikke mere”, siger Helle – og begge smiler bredt …

De otte temaer i ICDP kan man arbejde med uafhængig af hinanden

Helle fortæller: ”Vi bruger et skema til at få kortlagt hvad der er svært for mig i forhold til barnet, det er det man allerførst skal have klarhed over – et barn kan aldrig være et problem – det kan være i et problem

”Derfor bruger vi af og til skema hvor man kan tjekke hvor man er i forhold til børn som ikke trives, og efterfølgende bruger dette som redskab ved forældesamarbejde. Fx kan man blive enige om i personalegruppen, at man overfor et bestemt barn i en perioden skal have fokus på tema nr. 4.

Konflikter og børns selvbestemmelse:

Et andet vigtigt element i ICDP’en er børns selvbestemmelse. Conny fortæller: ”Den voksne tager ansvar og lederskabet – man skal ikke lade sit barn vælge mellem et hav af muligheder. Jeg bestemmer at du skal have en trøje på fordi det er koldt udenfor – du får til gengæld 2 trøjer at vælge imellem.”

”Man mødes, så begge parter kan leve med det. Nogle børn kan klare at vælge imellem 2 ting, andre 4-5 ting.”

Helle supplerer: ”Fordi vi arbejder ud fra nogle enkle og klare principper, kan vi godt nu gå ind i en konflikt en anden voksen har med et barn – denne indgriben forbliver en del af det pædagogiske arbejde – og ikke et personligt anliggende.

”Vi skelner mellem at accepterer og respekterer. Vi respekterer børnene som dem de nu engang er, men vi accepterer ikke nødvendigvis alt. Men relations – og nærværstænkningen har givet os et andet og bedre redskab.”

”Vi lærer børnene at aflæse hinandens kropssprog. Hvis to børn er uenige om et eller andet siger vi til børnene: ”Se på ham – ser han glad ud – eller hvorfor tror du han ser ked ud af det. Vi guider dem at bruge nogle alternativer – prøv det her i stedet for.”

”Skolen fortæller os også, at de kan registrere, at samarbejdet om de børn, der kommer fra vores børnehave, forløber anderledes.”

Øvelser og video.

Søholm arbejder meget med video – at blive trænet i at se hvordan samarbejdet og samværet med børnene udvikler sig – find de gyldne øjeblikke siger Helle. – ”Find det der er godt og gør mere af det; når man kigger på det bagefter, kan man se alle de blikke man får, alle de smil og alle de gange at barn rører ved en eller rækker ud efter en.”

”… man kan blive helt høj af at se sådan en videofilm med sig selv, det gode overstiger langt det dårlige – hver gang der sker noget godt fastfryses billedet, og i løbet af bare 5 minutter har man gjort en masse godt – alle de små gode og lidt oversete ting blev pludselig trukket frem…”

Om støjniveauet siger Conny: ” Dem der først lagde mærke til, at larmen og uroen var væk – eller i hvert fald reduceret betydeligt – var faktisk forældrene og andre, der kommer i huset. Vi andre som er i det hver dag lagde først mærke til det langt senere.”

I Søholm bliver der ikke snakket højt, og når der ikke bliver det, spreder det sig som ringe i vandet og får positiv indvirkning på hele huset – i alle situationer.

”Vi har også lavet alle de fysiske forandringer – små legekroge, filtdupper osv. – men kommunikationen er langt den vigtigste – vi snakker med børnene – ikke til dem. Brug ”snakkestemmen” får børnene at vide, når de er på vej op i det røde felt.”

Helle fortsætter ” Den frustration man nogle gange kan have når man går hjem – ”… åhh, jeg har ikke bestilt andet end at skælde ud i dag …” det oplever vi ikke mere. Man er glad når man går hjem.”