Forside > Dæmp støjen > Pædagogik og undervisning > Børnehuset Søholm

Børnehuset Søholm


Børnehuset Søholm har gennem lang tid samarbejdet med psykolog Kirstine Sort Jensen. Kirstine fortæller her om sammenhængen mellem pædagogik og støjende børn.

Pædagogik, der dæmper uro!!

Et barn der bliver set, anerkendt, opmuntret og guidet af en voksen opnår selvværd, nysgerrighed og social bevidsthed.

Disse egenskaber identificerer et menneske som i høj grad kender sig selv, både sine styrker og svagheder. Det søger viden og forholder sig reflekterende til denne viden samt engagerer sig i andres ve og vel.

Når et menneske (barn eller voksne) erfarer, at det bliver taget alvorligt, set og respekteret af andre i dets omgivelser (familie, venner, pædagoger m.fl.) vil styrke den indre ro og medvirke til, at der ikke er brug for at ”råbe højt”, for at få opmærksomhed.

Børn lever op til de voksnes forventninger – både positive og negative forventninger. Sagt på en anden måde: Barnet samarbejder meget med de voksne, det er i relation med.

Når jeg råber højt ser de mig De voksne forstår mig og hjælper mig

Når jeg plager mange gange, så får jeg lov De voksne viser de forstår mine ønsker og giver mig et venligt og tydeligt svar

Når jeg driller, så snakker de voksne med mig De voksne lytter tit og smiler med øjnene

De voksne siger til mig hvad jeg skal De voksne snakker med mig om, hvordan jeg kan gøre


ICDP er en relations- og ressourceorienteret pædagogik, som tager udgangspunkt i omsorgskompetencen hos de voksne, der har ansvaret for børnene. Pædagogikken bygger på en bred videnskabelig viden fra udviklingspsykologien.

Barnets udvikling sker optimalt i samspil med sensitive voksne, der kan skabe en følelsesmæssig tryghed og tillid, og som også kan vejlede barnet til at forstå og mestre de udfordringer, som det vil møde i sin opvækst.

Den voksne er den ansvarlige for relationen. Der lægges vægt på at påvirke og øge kvaliteten i samspillet mellem denne og barnet, bl.a. ved at øge bevidstheden om, hvad der kendetegner god omsorg.

Det handler om at skærpe omsorgspersonens positive opfattelse af og empati for barnet samt medvirke til, at få øje på barnets ressourcer og muligheder.

Som redskab til at fremme denne omsorgskompetence tages der afsæt i tre dialoger: Den følelsesmæssige, den meningsskabende og den regulerende.

Omsorgen for barnet må tage sit afsæt i emotionel tryghed, hvor den voksne viser positive følelser, følger barnets initiativer og anerkender barnet, som det er. Dernæst må barnet vejledes, således det får gode erfaringer og viden om den verden, det skal leve i.

Sidst men ikke mindst må omsorgen være en støtte i at klare dagligdagens udfordringer ved at planlægge sammen med barnet, foreslå brugbare løsninger og udstikke rammerne for det.

Forskellen på ICDP og ”traditionel” opdragelse.

ICDP bygger på et humanistisk grundlag, hvor barnet opfattes som et individ med behov for kærlighed, respekt og forståelse. Dets udvikling vil ske i et samspil med dets primære omsorgspersoner. Ud fra de erfaringer barnet her gør, vil dets selvopfattelse og selvværd dannes.

Der er tale om at genfinde omsorgspersonens betydningsfulde egenskaber, således at disse kan udfoldes i endnu højere grad til glæde for begge parter.

Glæden, stoltheden og sikkerheden, som således styrkes hos barnet og dets omsorgsgivere, vil fremme en stemning præget af lyst til livet og ro i sindet.

Dermed bliver en sidegevinsterne: ro i fællesskabet.

Læs mere om ICDP-pædagogik og høj trivsel



Senest revideret den 28. oktober 2011
Mere information
Inspirerende byggeprocesser



Hæftet giver inspiration til, hvordan brugerne inddrages i forbindelse med byggeri af skoler og det bygger på erfaringer fra tre forsøgsprojekter.

Læs mere ...



Støj i skolen

/upload/arbejdsmiljoeweb/billeder/materialer/din_arbejdsplads/stojiskolen.jpg

Hæftet indeholder også information, som kan anvendes af både bygherrer og rådgivere
ved ny- og ombygning af skoler.

Læs mere ...



Om natten er der stille...

 

Hæftet indeholder nyttige redskaber for institutioner, sikkerhedsudvalg og arbejdsgivere, som ønsker at reducere støjen.

Læs mere ...