Børnehuset Dragen i Odense:
Arkitektonisk nytænkning med få mislyde
Af John Peters
Danmark er beriget med nogle af verdens bedste arkitekter, og som en af de mest fremtrædende, nemlig den navnkundige C. F. Møller engang sagde: ”Arkitektur er ligesom musik – det vinder ved nærmere bekendtskab”.
Den nyopførte integrerede daginstitution Dragen i Odense, som blev taget i brug i 2009, er i alle henseender et bygningsværk der ligger alen fra vores gængse opfattelse af, hvordan en daginstitution skal se ud.
Dertil er kontrasten ganske enkelt for stor, men ligesom med musik, vider Dragen ved et nærmere bekendtskab.
Alene fordi institutionen tager sig så forskelligt ud i forhold til almindelig vanetænkning med bygningens stramme og linjerette stil. Her er der altså tale om et arkitektonisk forsøg af de sjældne, hvor drømmene ved tegnebordet er levet helt ud.
Men hvordan fungerer huset for personalet og de børn, der har taget huset i besiddelse?
Store kontraster
Med på rundturen i Dragen er arkitekt Ulla Kjærvang, der også er uddannet proceskonsulent, og som lever af at rådgive institutioner og skoler om især indretning, så den kommer til at fungere bedst muligt, og Ulla Kjærvangs første indtryk er nogle af de kontraster, bygningen rummer.
Ud over at byggeriet er helt unikt, med store åbne rum, blanke flader og i bogstaveligste forstand højt til loftet, rammer stilheden i huset den besøgende nærmest som en knytnæve. Her er et børnehus, hvor der fysisk er skruet helt ned for lyden, og dermed kvæler et af de helt store arbejdsmiljøgener, som rammer otte ud af 10 pædagoger og medhjælpere, nemlig støj. Men det med lyden, vender vi snart tilbage til.
Vi kommer ind til det stort og velfungerende garderoberum, der er skabt til mange børn, og de små snakke som forældre pædagoger og medhjælpere altid har om dagens begivenheder.
Og derefter kommer vi til det store fællesrum, hvor børnenes samles fra morgenstunden. Rummet er domineret af bred trappe, som stort set fylder hele rummet og en skrå flad på den modsatte side, som optager en god del af gulvarealet.
Det forholdsvis lille gulvareal i fællesrummet gør, at et begrænset antal børn kan opholde sig der på én gang – til gengæld bruges den store, brede trappe som et udmærket ”amfibieteater” til de teater og musikarrangementer, som det egentlig er beregnet til.
Fællesrummet vender vi også tilbage til.
For nu venter en oplevelse, som ingen anden daginstitution kan opvise: Vi befinder os i et lavenergihus, hvor alle materialer er miljøgodkendte og ofte genanvendte materialer. Materialevalget er udsøgt, og der er åbenlyst ikke sparet på nogen som helst. Institutionen er stadig så ny, at den endnu ikke har fået den ”patina”, der er med til at skabe den særlige hygge, som børnetegninger og dekorationer udgør.
- Men det skal nok komme, lover daglig leder Susanne Christensen.
Denne junidag er de fleste børn ude og lege, og derfor hersker der den klassiske ro inden døre, når ungerne er i gang i solskinnet.
Vuggestueafdelingen i Dragen er anbragt på første etage, og børnene kan bruge en elevator derop, og det spare jo på en del rengøringsudgifter, når vejret skaber pløre udenfor. Børnehaven bor i stuen og her går byggestrukturen, indretning og de arkitektoniske tanker op i en højere enhed. Alene akustikken er sublim, lyddæmpningen er indtænk i selve byggeriet, og den berømte efterklagstid, der er den store skurk når det handler om larm og støj, er ultrakort – og denne omstændighed er straks medvirkende til den gode og faktisk rare fornemmelse stuerne udtrykker.
- Her er varme farver, lysindfaldet er godt, og navnlig vinduerne, der går helt ned til gulvet, gør det nemt for selv helt små børn at orientere sig i rummene, siger Ulla Kjærvang, som også hæfter sig ved en nærmest genial detalje: På alle stuerne er der en lille åbning til de øvrige stuer, så børnene selv kan få udlevet deres nysgerrighed og opsøge børn og leg på de andre stuer. Uden pædagogisk assistance.
Godt tænkt
Ud over det varme, men alligevel dæmpede farvevalg på stuerne, er rummene også fra starten bygget til hverdagsbrug.
Ulla Kjærvang ser med det samme, at der er lukkede skabe på stuerne, og det gør det nemt for de ansatte at holde en vis orden, og den omhyggelige lydabsorbering er dels indbygget i vægge og lofter, og kan samtidig også bruges som opslagstavler.
Samtidig virker den inden døre belysning ”soft”, og det nærmest ”naturlige” lys kan mulighed have en støjdæmpende effekt – det arbejder forskerne i hvert fald på at – ja, belyse nærmere.
Men er det rart at opholde sig på stuerne?
Ulla Kjærsvang:
- Jeg hæfter mig ved, at der ikke er ret mange ”forstyrrende” elementer på stuerne – børn kan meget hurtigt bliver overstimuleret sansemotorisk, og derfor er det klogt at lave stuerne, så de virker overskuelige og nemme at orientere sig i.
Susanne Christensen supplerer:
- Vi har gjort meget ud af indretningen, og især de legeredskaber, vi har indkøbt. De er fleksible og kan bruges til stort set alle pædagogiske formål – lige fra små huse til små hyggekroge, samtidig med at de også stimulere børnenes kreative evner. Netop de mange muligheder i indretninger, er noget af det, vi har lagt stort vægt på.
Og indretningen med legetøj, redskaber, stole og border osv. er faktisk altafgørende, og den skal virkelig gennemtænkes. For det er vigtigt for børnenes trivsel, at de får både oplevelser og brugt deres sanser – og at det er nemt for personalet at rydde op og holde orden på stuerne og bruge tiden på børnene i stedet, mener Ulla Kjærvang.
Materialevalget virker ganske velovervejet, og navnlig de smukke trægulve, der er stykket sammen af små, lyse staver, er et særsyn i forhold til den sædvanlige og triste linoleum. Endnu et plus til Dragen, og givet en medvirkende faktor til et godt, behageligt indemiljø, der gør, at børnene går ned i kadence og dermed yderligere formindsker støjen. Det er sikker viden, at et rart og overskueligt børnemiljø tager toppen af den uønskede larm, som støj jo er. Af den simple grund, at børnene ikke føler trang til at hæve stemmerne, når der er rum og nemme og overskuelige fysiske forhold i hverdagen.
Små knaster og en lille skærgård
Men nu tilbage til fællesrummet: Her mødes børnene om morgenen, og den store, brede trappe tager som nævnt en god bid af gulvarealet, og en skråvæg på den modsatte side rummer udklædningstøj i alle stilarter og andre rekvisitter til både teater og musik.
- Faktisk fungerer det udmærket, trods det lille gulvareal, for trappen bruges som ”amfibiescene” og børnene kan selv finder tøj og andre ting, så de selv kan gå i gang med at lege. Netop det, at indretningen i Dragen inspirerer til mange mange muligheder for at lege på egen hånd, kreativitet og sansning, er en del af den pædagogik, vi gør meget ud af, siger Susanne Christensen.
Hendes udsagn understreges af et både spændende og sansestimulerende motorikrum, der bruges flittigt og som har en både pædagogisk idé og læringsfunktion.
Arkitekt Ulla Kjærvang ser også med milde øjne på især motorikrummet, der efter hendes opfattelse er en virkelig gevinst for huset – og igen en nytænkning rent arkitektonisk.
Ulla Kjærvang har dog nogle kritikpunkter omkring fællesrummet: - Umiddelbart virker det forkert, at der er manglende lysindfald udefra, og at man heller ikke kan se ud. Det får på en eller anden måde rummet til at virke lidt ”dødt” og klinisk. Men det er jo nogle af de ting, der kan ændres på.
For hun har en vigtig pointe med sit forbehold: De lukkede døre!
Under byggefasen har det hele tiden været meningen, at børnene som led i Dragens ”åbne pædagogik” skal færdes frit rundt i bygningen, men det har brandtilsynet inden ibrugtagningen sat en stopper for. Af hensyn til brandfaren har tilsynet påbud, at alle døre skal være lukket ud til fællesarealet, og dermed er en god del af det åbne børnemiljø, som Dragens ildsprudlende pædagogik er bygget op om, gået fløjten.
Indtil videre. For der findes tekniske løsninger, der kan holde dørene vidtåbne, og som lukker dem omgående ved den mindste antydning af røg i lokalerne.
Daglig leder, Susanne Christensen og hendes personale, er meget opmærksomme på denne dysfunktion, og håber at problemet snart er løst.
Omvendt ser Ulla Kjærvang ser de lukkede døre som en klar fejl, der burde være rettet inden bygningen blev taget i brug.
Udenfor i solskinnet er der bygget en stor bred sliske fra første sal, hvor børnene kan lege, og den bliver flittigt brugt i ”passiv-huset”. Legeslisken er virkeligt et godt påfund, for når man ikke engang er en meter i højden, er der virkeligt langt ned fra første etage, og ”bjergbestigningen” er igen med til at udvikle både motorik og de kropslige færdigheder, som er den del af den samlede pædagogik i Dragen. Børnenes mange udfoldelsesmuligheder udenfor er også et støjdæmpende element, for børn der har fået brændt energien af er naturgiven mindre larmende.
Den store legeplads er stadig ny, med flere sandkasser, og et skib der selvfølgelig hedder ”Puff”, og i et hjørne er opført en hel lille svensk landsby, hvor kun det svenske flag mangler. Til gengæld er det skiftet ud med Dannebrog.
Kigger vi på børnene skal man vist være godt blind: Her er ingen tvivl om, at de trives. Og nu skal huset bare tages i brug for alvor.
Læs også mere om Dragen her: http://www.odense.dk/web2/sanderum/boernehusene/dragen.aspx
