På Lynge Skole i Nordsjælland, har et systematisk arbejde med støj skabt en helt ny indstilling hos en del af lærerstaben. Det er fx blevet tilladt at bede en flok støjende børn om at dæmpe sig, selv om det elever, der undervises af en anden kollega, og gennem en daglig opmærksomhed på det generende arbejdsmiljøproblem, er der skabt betydelig bedre arbejdsvilkår for en del af personalet.
Af John Peters
Støj, indeklima og rengøring scorer højt blandt arbejdsmiljøproblemerne i APV´erne på Lynge Skole i Nordsjælland. Dermed adskiller skolen sig ikke synderligt fra hovedparten af landets skoler, men oppe i Nordsjælland har lærerstaben gennem en nøje planlagt aktion, forsøgt at få en mere tyst og behageligt arbejdsdag. Støj-initiativer bliver løbende holdt i gang, så de lærere, som er generet af støj, hele tiden bliver mindet om, at støj faktisk kan komme ned på et niveau, som er til at leve med uden gener.
På Lynge Skole er det sikkerhedsrepræsentanten, Lone Pedersen, der har været igangsætter og som optræder i rollen som indpisker, og da støj jo er og bliver et kompliceret emne med mange facetter, gælder det om at have planlægningen i orden. For hvor er det lige man begynder på at dæmpe støj på en gammel skole med utallige tilbygninger med omkring 800 elever og ca. 85 lærere?
Grundig planlægning
Faktisk kan skolens støj-dæmpning på mange måder minde om et afgangsprojekt på seminariet med en ”problemformulering”, der detaljeret skitserer fx de kendte støjkilder, og samtidig anviser både praktiske og pædagogiske anvisninger, som helt igennem veldokumenteret dæmper støjen. Lone Pedersen ville givet få en pænt 12-tal for sit arbejde, hvis det altså have været en eksamensopgave, for der er tale om en logisk plan, der som nævnt bygger på solid viden.
- Efter præsentationen af planen i MED-udvalget og blandt kollegaerne, blev lærerne med inddragelse af elevrådet udstyret med en slags ”spørgeskema”, som kunne inspirere dem til at gå ud på skolen for at finde støjkilder, og sammen med eleverne få en idé om, hvad der egentlig skaber støj på en skole, fortæller Lone Pedersen.
En af opgaverne lød på at lave en ordliste på tavlen i de enkelte klasser, hvor støjskabende elementer som fx stemmer, skoleklokke, lyde fra Ipod, højttalere etc. blev skrevet punkt for punkt.
Langsomt gik det op for både lærere og elever, hvor mange kilder til støj, der faktisk er på en skole. Samtidig blev lærerne opfordret til at forklare ørets opbygning for eleverne, så ingen længere var i tvivl om, hvordan støj påvirker øret og dermed hele mennesket.
Fokus blev flyttet den rigtige vej
- Som jeg ser det, skete der en ændring af lærernes fokus, for blot ved at sætte støj på dagsordenen, begyndte der en ny proces: Et af de mest succesfulde resultater er, at støjreduktion nu er blevet en del af de daglige arbejdsgange mange steder på skolen, fordi lærerne nu har fået anvendelige redskaber, som de oplever virker, siger Lone Pedersen.
Noget så enkelt, som at nogle lærere før brugte meget energi på at få ro i klassen ved at ”råbe klassen op”, løses nu en del steder, ved at den enkelte lærer går ned til de elever, der laver larm, og stille beder dem om at skrue ned for de oratoriske lyde.
- Og det sammen system gælder nu også for lærergruppen: Hvis en lærer underviser en gruppe elever og en kollega, der arbejder i nærheden føler sig generet, er det nu tilladt at gå hen til den anden gruppe og pænt bede om en mere stille adfærd. Dermed har vi fået bugt med et problem, der før var en slags tabu, forklarer Lone Pedersen.
Et andet og lige så simpelt eksempel, der efterhånden har vist sig virksomt på mange skoler, er den berømte ”hævede hånd”, hvor en løftet degnhånd betyder ”ro nu” – kunsten er så ”bare” at indarbejde disse rutiner i dagligdagen. Netop den evigt gentagne kraftanstrengelse, mange lærere føler, det er at skaffe ro i klassen, kan altså følsomt erstattes af gebærder – lige som når en dirigent hæver taktstokken.
- Men det er vigtigt, at lærerne hele tiden holdes ved ilden gennem temamøder og en stadig udvikling af metoderne. Støj-projektet skaber jo ikke mirakler fra dag til dag, men lige så stille er der sket en adfærdsændring hos både lærere og elever, samtidig med, at vi også er blevet mere opmærksomme på de fysiske rammer, og de muligheder der ligger i, med få midler, at forbedre akustikken, siger Lone Pedersen.
God effekt hos personalet
Mange lærere og pædagoger kender det berømte – eller skal vi sige det berygtede ”Støjøre”, der registrerer støjen i et lokale, kan ifølge Lynge Skoles støjplan erstattes med en digital støjmåler, der ret nøjagtigt måler lydniveauer – og som man kan få til at hyle, hvis en vis støjgrænse overskrides.
Støjmålere står ret højt på ønskelisten – de koster ca. 3000 kr. pr. stk. – hermed vil ny teknik og afprøvede teknikker på et tidspunkt går altså i pæn samdrægtighed op i en højere enhed på Lynge Skole.
Lone Pedersen registrerer også, at visse støjfølsomme lærere har fået en betydelig bedre trivsel på skolen. Det gode ved støj er jo netop, at det er nemt at måle og veje, om en støjdæmpning er lykkes – blandt andet ved en simpel gennemgang af både elevernes Undervisningsmiljøvurderinger og lærernes APV´er.
- Projektet er stadig så nyt, at vi ikke har sendt nye APV-spørgeskemaer ud endnu, men jeg tror, efter de tilbagemeldinger som jeg har modtaget, at arbejdsmiljøet på dette punkt er blevet bedre. Flere af mine kollegaer fortæller, at deres stress-niveau er faldet, og enkelte er kommet langt bare ved at sige til hinanden: ”Vi når det nok!”. Og det er jo sundt i sig selv.
At bekæmpe støj er som i bedste cirkusstil at holde ti tallerkner i gang på én gang, for der er utallige ting at tænke over, inden det generelle lydniveau i en stor skole falder. Derfor siger det sig selv, at det ikke har været nogen nem opgave at gå til med alle de ”aktører”, der skal inddrages – lige fra en dør der smækker for hårdt i, til at få en kollega med en dyb og rungende bas til at lægge bånd på et fra naturens side højt dB-niveau. I hvert fald, hvis han sidder lige ved siden af på samme gangareal med en gruppe elever.
- Men bare den blotte opmærksomhed på problemet, er i sig selv med til at lægge en dæmper på den værste larm, og resten skal gennemføres med små, men målrettede skidt.
