Idas fornemmelse for støj
Der er dage i pædagogmedhjælper Ida Hansens liv, hvor hun går hjem dødtræt og med lyden af børnestemmer i ørene. Men heldigvis er det kun en håndfuld dage, og nu rækker en landsdækkende støjkampagne Ida og hendes kollegaer en hjælpende hånd.
Af John Peters
Vi mennesker er som bekendt unikke, og nogle af os tåler mere støj, end andre. Og nogle dage er vi betydelig mere modtagelige for larm, end andre dage. Selv inde for samme dag, kan vores tolerance overfor støj svinge ganske betydelig.
Sådan oplever pædagogmedhjælper Ida Hansen fra børnehaven Engbo i Ribe det også. Langt de fleste dage er hun ”oven på”, men der er også de dage, hvor storm og regn holder de 40 børn inde døre hele dagen, og når hun går hjem efter sådan en dag, er hun ganske enkelt træt indtil det inderste af fodrodsknoglen.
- Efter 13 år som pædagogmedhjælper er jeg i god træning overfor støj, og det hænger sikkert sammen med, at vi har en klar pædagogisk praksis, hvor vi konsekvent slå ned på et alt for højt lydniveau hos børnene. Det sker på den positive måde, vi siger selv tingene pænt og stille, for der er jo ingen idé i at vi selv råber op. Vi vil gerne være gode eksempler for vores børn, siger Ida Hansen.
Selv om Engbo med mange små og billige støjdæmpende tiltag, har skabt et rart og rimeligt tyst arbejdsmiljø, er det ”støjpædagogikken”, der er det bærende element for at holde lyde nede på et acceptabelt plan.
Men nu er der hjælp at hente for at få støjen gjort endnu mere human i daginstitutioner, og det er Branchearbejdsmiljørådene Social & Sundhed og Undervisning & Forskning der står bag en landsdækkende støjkampagne, der allerede er skudt i gang i Sydjylland. Filosofien bag kampagnen er den enkle, at den har samlet den nyeste viden på området, og bruger ”det gode eksempel” som hovedtema. Samtidig kan daginstitutioner, skoler og SFO´er få en arbejdsmiljøekspert ud på den enkelte institution, og få et inspirerende foredrag fyldt med råde råd om både den fysiske indretning og den anvendelig og afprøvet ”støjpædagogik”. Læs mere om dette i faktaboksen.
Mange små fysiske ændringer skaber store resultater
Personalet i Engbo har i flere år været meget opmærksomme på den fysiske indretning af børnehaven. Aktiviteterne er funktionsopdelt, således at de mere larmende aktiviteter sker i ét rum, mens de mere stille sysler med perleplader og tegning, sker i en ”stillestue”. Altså så stille, som små børn nu engang kan være. De plastikkasser, der tidligere rummede legetøj og tøj i garderoben, er skiftet ud med kasser af søgræs, der ud over at være smukke at se på, og har en god støjdæmpende effekt. Små gummimåtter tager den værste støj fra LEGO-klodserne, og gardiner for vinduerne og opslagstavler tager også sin del af den værste støj.
- Vi er også meget opmærksomme på alle nyindkøb, og stiller store krav til, at de ikke larmer unødigt, siger Ida Hansen, der som eneste medhjælper i Engbo har samme indflydelse på hverdagen i institutionen som sine uddannede kollegaer.
Ida Hansen er selv mor til fire drenge, og er derfor vant til et ikke særligt stilfærdigt hjemmeliv, og hun trives stort set med den støj, der altid vil være, hvor mange børn er samlet. Navnlig fordi Engbo er opdelt i stille og ”støjende” rum. Tit søger børnene hen i de stille rum og kroge, hvor de kan slappe af, læse en bog uforstyrret og lade op til næste kraftudfoldelse.
- Den bedste medicin mod støj er at sende børnene ud hver eneste dag – uanset vejret – og når de har spist frokost er de ude på legepladsen i to timer hver dag. Ture i skoven, marsken og eng, har også en god effekt på ungerne: Om eftermiddagen er det ofte de stille lege, de vil lege, netop fordi de har brugt deres energi på at være udendørs, siger Ida Hansen.
Støj skaber endnu mere larm
Ligesom sine kolleger er Ida Hansen opmærksom på, at ”støjbekæmpelsen” i Engbo en balanceakt, for der skal være plads til alle – også de vilde drenge. Men bliver det for vildt, bliver de bedt om at forføje sig til de dele af børnehaven, der kan bruges til larmende aktiviteter. For larm avler som bekendt støj, og hvis der er larm ét sted, ja så skal de andre børn råbe højt for at blive hørt, og den onde spiral er dermed i gang.
- Erfaring er en god ting, og vi har alle en sikker fornemmelse for, hvornår vi skal skride ind og dæmpe støjen, fortæller Ida Hansen, mens hun er omgivet af børn, der alle har noget på hjertet. Hendes evne til at ”multitarske” ser ud til at være veludviklet, og det er jo prisen for at være en ombejlet voksen, som med sin ligefremme og lidt kontante facon altid er klar til at give en hjælpende hånd, og i øvrigt er i stand til at udtrykke sig så klart, at ethvert barn kan forstå budskabet.
Det kan også være et slæb at være en populær pædagogmedhjælper, og der er mange dage, hvor radioen herhjemme er slukket, fordi Ida Hansen ganske enkelt har fået nok af lydindtryk.
