Når brugerne bliver taget med på råd, blomstrer trivslen
Utallige skoler er om - og tilbygget med mere eller mindre held. Men når brugerne inddrages inden byggestart, bliver resultatet godt. Også når det gælder støj. Det viser i hvert fald et eksempel fra Brandkærskolen i Kolding.
Af John Peters
Vi skal vist lede længe efter en skole med omkring 810 elever, hvor kun et fåtal af lærerne opfatter støj som et generende problem, men det er faktisk tilfældet på Brandkærskolen i Kolding.
Lærernes AVP´er og elevernes undervisningsmiljøundersøgelser viser i hvert fald, at støj ikke er et dominerende problem. Men træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og skolen, der er bygget i 1955, er plaget af en ca. 150 meter lang gang med hårde overflader, hvor der opstår generende støj - bl.a. fordi gangen også bruges til undervisningsformål.
Men Kolding Kommunes arbejdsmiljøafdeling har sammen med skolen søgt midler i Forebyggelsesfonden, så støjproblemerne kan elimineres. Støjproblematikken i undervisningen er for alvor kommet i fokus i forbindelse med en landsdækkende støjkampagne, som Branchearbejdsmiljørådene Social & Sundhed og Undervisning & Forskning satte i søen sidste sommer og som varer året ud.
Støjprojektet på Brandkærskolen er ikke et dyrt og forkromet projekt - kommunerne fattes som bekendt penge - men er en indsats der retter sig mod den stress og utilpashed, støj fremkalder hos personalet. Derfor er det i første omgang kommunens hensigt at få ledelse og personale til at tilrettelægge en bedre organisering af undervisningen, så støjende aktiviteter bl.a. ikke kolliderer med de mere stille sysler. Og hvis der er fysiske rammer, der ikke tåler de store støjbelastninger, handler det altså om at tænke i nye baner.
Kolding Kommune vil også lægge et link ud på kommunens intranet til Branchearbejdsmiljørådenes hjemmeside: www.stojweb.dk, hvor både ledelse og lærere kan hente ny viden og inspiration til at dæmpe støjen.
Når både elever og lærere tydeligt gør opmærksom på, at trivslen på skolen er god, hænger det ifølge skoleleder Niels Erik Danielsen sammen med, at det er almindeligt kendt, at det enkelte menneske har forskellige stresstærskler - og det gælder selvfølgelig også støjpåvirkning.
- Derfor har vi i stort omfang overladt hele trivselsproblematikken til de enkelte teams på skolen, og når det gælder fx støj, bruger lærerne visuelle markeringer i form af skilte i farverne rød, gul og grøn, som kan hænges op - i stedet for at bruge energi på at skaffe sig ro ved at bruge stemmen, siger Niels Erik Danielsen.
Brugerne er inddraget i byggeprojekter
En af årsagerne til, at Brandkærskolen trods utallige knopskydninger har undgået de værste indeklima - og støjfælder, hænger sammen med, at skolens brugere i høj grad har været involveret i diverse byggeprojekter - allerede inden de første streger blev sat på arkitektens tegnebord.
- Vi er kommet med vores ønsker i en byggestyregruppe, og dem er der blevet lyttet til, og så har det været op til politikerne at afgøre, hvor meget der kunne afsættes. Men vi er i høj grad blevet tilgodeset inden for de sidste 10 år.
Netop brugerinddragelse har vist sig at være et godt værktøj, for hvis både ledelse og personale føler, at de har indflydelse på en byggeproces, er de også mere tilbøjelige til at tage medansvar for de eventuelle gener, der kan opstå efter byggeriet er færdig. "Aben" bliver ikke i så høj grad sendt videre til bygherre - herunder arkitekten. Det er i hvert fald de erfaringer, som lederen af arbejdsmiljøafdelingen i Kolding Kommune, Sverre Berg Jensen har gjort sig.
Som skoleleder er det ikke ualmindelig at føle sig klemt mellem forskellige, modsatrettede krav - fra elever, lærere og forældre på den ene side og forvaltning og i sidste ende politikerne på rådhuset på den anden side.. Men Niels Erik Danielsen har ikke i nævneværdig grad oplevet de konflikter, der ofte udspiller sig på mange folkeskoler.
- Egentlig har vi fået vores ønsker opfyldt i pænt omfang i forbindelse med byggeprojekter, og de mest presserende problemer lige nu er at få dæmpet støjen på "den lange gang", som vi kalder den. Den blev skabt, da skolen blev bygget i 1955. Vi har meget fokus på akustik i det hele taget, og det har fjernet meget af den generende støj, siger Niels Erik Danielsen.
Det - især drengebarn - der evner at lukke en dør stilfærdigt, er vist ikke født endnu, og da skolen er udstyret med ret tunge døre, skaber det en del støj, når en dør knaldes i, og det er et af klagepunkterne i lærernes APV´er. Men det kræver en fysisk "støjdæmpning" så de høje brag mindskes.
Støjdæmpning er indtænkt i hverdagen
Et af de steder, hvor der meget naturligt opstår mest støj, er fra SFO´en, hvor klodser og andet legetøj hives ud og ind af hylderne, men her er der lagt tæpper på legestederne og i kasserne, og det har dæmpet støjen ganske betydeligt, mener Niels Erik Danielsen.
- Ofte er det de små ting, der gør udslaget, og hvis vi bare er opmærksomme på forskellige små løsninger, er det med til at skabe et bedre miljø for både børn og voksne.
Skolen er også beriget med det berømte "lydøre", men elevernes egne vurderinger lyder helt klart på, at de selv er interesseret i et lavt støjniveau.
- Et af de problemer, vi er opmærksomme på, er, at en del elever efterlyser de " stille steder", hvor de kan søge hen og sidde i fred og ro - og det er en af de ting, vi håber at få ændret, hvis vi får bevilget midler fra Forskningsfonden. Samtidig er skolen jo bygge i 1955, og derfor er lokalerne i den gamle del på sølle 49 kvadratmeter til 25 elever, og her vil vi forsøge at få sammenbygget lokalerne, så der bliver "højere til loftet".
Netop de små, gamle klasselokaler er et klassisk klagepunkt, som de fleste skoler enten har fået udbedret eller skal have udbedret. Når pengene er til det.
- Vi skal faktisk ikke klage: De sidste ti år har vi fået bygget om og til for omkring 70 mio. kr. og da vi selv har haft stor indflydelse på processen, er det lykkes at skabe en skole, hvor trivslen er høj. Selvfølgelig døjer vi også med støj fra computere, der selvfølgelig støjer, når der står 20 af dem ved siden af hinanden, og tidligere havde vi en del problemer med træk fra vinduer, men de er nu udbedret. Men generelt er vi tilfredse. Især med de nye bygninger, der virkelig fungerer godt.
- Vi er jo alle interesseret i et godt arbejdsmiljø, og vi har heller ikke haft problemer med langtidssygemeldinger og mistrivsel på grund af indeklima, støj og andre fysiske plager. Så alt i alt er vi faktisk godt tilfredse, siger Niels Erik Danielsen.
