Støj-aben lander altid hos kommunerne
Støj i skoler, daginstitutioner og SFO´er er et af de mest belastende arbejdsmiljøproblemer for de ansatte – og i de fleste tilfælde ender kvalerne hos kommunerne. Men hvad kan kommunerne egentlig stille op over for en så kompleks arbejdsbelastning, som larm udgør?
Odense Kommune har sin helt egen model – og den ser ud til at virke.
Af John Peters
De fleste borgere er næppe i tvivl om, at kommunerne landet over vist har hænderne fulde med bare at klamre sig til rælingen i den storm af krav, som den kommunale sektor er udsat for – og har været længe, også inden kommunalreformen.
Rædselshistorier om kommunale svigt er blevet en del af mediebilledet, og spørgsmålet er i virkeligheden, hvor meget substans der er i den akkumulerede kritik, som kommunerne må stå model til?
Vi ved det ikke, men på ét område, nemlig medarbejdernes trivsel, tager de fleste kommuner faktisk deres ansvar alvorligt.
Og hvor ved vi så det fra?
Branchearbejdsmiljørådene Social & Sundhed og Undervisning & Forskning, der er den rådgivende del af arbejdsmiljøindsatsen i Danmark, kan i hvert fald dokumentere en bred kommunal interesse inden for et af de mest belastende arbejdsmiljøproblemer inden for undervisning og daginstitutionsområdet, nemlig støj. Rådene satte for et år siden en landsdækkende støjkampagne i gang, og kommunerne har i meget stort omfang taget kampagnen til sig – alene af den grund, at støj er et arbejdsmiljøproblem for 8 ud af 10 pædagoger, lærere og pædagogisk medhjælpere.
Kommunerne har som bekendt det overordnede ansvar for medarbejdernes arbejdsmiljø, og støj bliver i høj grad taget alvorligt, viser erfaringerne fra kampagnen – mellem alle de andre kommunale opgaver, der står i kø for at blive løst.
Odense-modellen kan give inspiration
Kommunerne landet over har vidt forskellig måde at håndtere og organisere arbejdsmiljøproblemer, men i Odense Kommune har en meget decentral arbejdsmiljøindsats vist sig ret effektiv. Her er det nemlig institutionen med en erfaren sikkerhedsleder i spidsen, der i første omgang træder ind på scenen, hvis et børnehus har kvaler med støjniveauet, og modellen minder på mange måder om den berømte – eller er det berygtede - ”kinesiske model”, hvor særligt kvalificerede medarbejdere lærer fra sig efter bedste evne.
Kogt ned til essensen er arbejdsmiljøindsatsen inden for daginstitutionsområdet uddelegeret til en institutionsleder, der har ansvaret for arbejdsmiljøet for 7-8 børneenheder, der har hver deres daglige leder. Der er 29 institutionsledere i Odense Kommune, og de har oparbejdet en betydelig ekspertise indenfor indeklima, psykisk arbejdsmiljø, ergonomi, samarbejde – og støj. For blot at nævne nogle af de vigtigste indsatsområder.
En af institutionslederne er Marianne Barthelemy, der blev uddannet pædagog i 1976 og har været leder siden 1978, og som af gode grunde derfor har en bred indsigt i pædagoger og pædagogiske medhjælperes dagligdag.
- Det økonomiske aspekt har altid spillet en rolle for kommunen, men det er selvfølgelig velkendt at kommunerne må prioritere. Men min erfaring siger mig, at en solid organisering af sikkerhedsarbejdet, kan løse mange af de belastninger, som personalet er udsat for i det daglige, siger Marianne Barthelemy.
For hende gælder det først og fremmest om at have en opdateret viden om arbejdsmiljøgener, og det er organiseret i små, lokale sikkerhedsudvalg, hvor medlemmerne hele tiden bliver ført ajour med den nyeste viden.
- Når vi ved, hvordan vi skal håndtere et problem som fx støj, er det absolut nødvendigt, at vi ved, hvad vi gør. Og der er viden ret afgørende, for al erfaring viser, at den enkelte institution kan komme lang ved egen kraft.
Mange små håndtag at dreje på
Som hun ser det, er en af de store hurdler med for højt støjniveau den meget store, gamle bygningsmasse, der ikke er omfattet af det nyeste byggeregulativ fra 2008. Faktisk er 8 ud af 10 børnehuse på landsplan mere end 25 år gamle. Det andet og lige så væsentlige problem er, at pladskravene i institutionerne går helt tilbage fra 1920 – altså inden det blev ”moderne” at børn i det hele taget kom i børnehave. Den lille plads pr. barn og de ofte utidssvarende bygninger er altså i meget stort omfang summen af nutidens støjplager, som Marianne Barthelemy ser det.
- Men når det er sagt, er der utallige både praktiske og pædagogiske løsninger, som institutionerne kan indarbejde i deres hverdag – uden at det kræver de store økonomiske midler. Blot det at finde en ny plads til fx garderobeforholdene, er ofte en overset mulighed – for den kan lige så godt ligge i en anvendelig kælder, og dermed frigøre plads til børnene i institutionen. Det samme gælder for de efterhånden velkendte kneb med dupper under stolene, underlag under voksdugen, bløde gardiner, tæpper på gulvene og alle de vigtige småting, der sammen med en ”støjpædagogik” kan skabe et bedre dagligt miljø for alle.
Marianne Barthelemy ser også en anden overset, men oplagt mulighed for at skabe trivsel i børnehaver, SFO´er og vuggestuer, nemlig belysning. Og her er hun i bogstaveligste forstand på forkant med forskerne. Selv om det ikke er endeligt videnskabeligt dokumenteret, spiller belysningen i daginstitutionerne er ganske væsentlig rolle. Igen er Marianne Barthelemy på den ret sikre grund, som hverdagens erfaringer giver.
Rengøringslys eller små hyggekroge
- Belysningen er altafgørende for en ”en god fornemmelse” – vi kender den selv fra overbelyste banker og supermarkeder, for ”rengøringslys,” der bare blænder og generer for fuld styrke, er og bliver ubehagelig at opholde sig i. Derfor gør vi meget ud af at rådgive om den rigtige belysning: Ned med lysstofrørene, og brug i steder små spot på skinner, der kan flyttes rundt og skabe indirekte lys de steder, hvor børnene gerne vil lege eller bare sidde og hygge sig. Det gælder altså om at skabe små zoner, hvor belysningen er dæmper og behagelig, og det har vist sig at have en god effekt på lydniveauet. Det er i hvert fald Marianne Barthelemys erfaringer fra hverdagen.
Vi ved fra utallige studier, at jo bedre mennesker føler sig tilpas i omgivelserne, jo mere falder stress og pres og jo mere tager de kreative sysler over. Lidt uden for emnet er det solidt dokumenteret, at en tur i skoven på alle årstider er direkte sundhedsfremmende, men farverharmoni, en god og velgennemtænkt belysning og en atmosfære der taler til sanserne på den positiv måde, har altså en betydelig positiv indvirkning på både børns og ansattes generelle trivsel, og er også med til at dæmpe den uønskede larm, som støj vitterligt er.
Gør selv en indsats
En temmelig væsentlig ”egenindsats”, som det hedder i Arbejdstilsynets terminologi, er også et af de af de områder, som Odense Kommune gør meget ud af at indarbejde i de daglige rutiner i kommunens daginstitutioner. Ofte ser marianne Barthelemy en tendens til en vis opgivenhed i institutionerne overfor støj, og det er måske en af de største vanskeligheder for at nedbringe den generende støj, der er med til at udtrætte de ansatte.
- Hvis en institution kommer med et støjproblem, er det første vi spørger om: Hvad har I selv gjort for at løse problemet? Er der ikke sket noget videre, kan vi i første omgang sætte ind med rådgivning, og forsøge at ændre den pædagogiske praksis eller ændre på indretningen af institutionen. Dernæst kan vi sammen prøve at finde midler til at ændre de fysiske forhold til de bedre gennem forskellige puljemidler. Men igen er det vigtigt, at institutionen selv har gjort en indsats, søgt rådgivning og hjælp, for så når de fleste altså rigtigt langt, siger Marianne Barthelemy.
Støjproblemerne ender af mange gode grunde hos kommunerne, og økonomien spiller selvfølgelig en stor rolle – navnlig når det gælder den store, gamle bygningsmasse, der som nævnt rummer hovedparten af vores børn og de ansatte. Men Odense Kommune har i efterhånden mange år været meget opmærksomme på de specielle trivselsproblemer som støj udgør, og var en af de første kommuner der indførte det såkaldte ”støjvogterkursus”.
At besværlighederne ikke bliver løst over en nat, er selvklart, men både Odense Kommunes APV´er og Arbejdstilsynets vejledninger og påbud i daginstitutioner vidner forholdsmæssigt om, at kommunen – trods massive vanskeligheder og utallige andre opgaver – har betrådt en vej, der kan vise sig farbar.
- Kernen i hele indsatsen er nok, at vi arbejder i små, lokale enheder, og dermed får oparbejdet et godt kendskab til de aktuelle problemer, der er på de enkelte børnehuse. Og at vi sørger for, at den nyeste viden hele tiden bliver ajourført, siger Marianne Barthelemy, med den vægt, som godt 30 års erfaring med arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejde har givet hende.
