Støjen, der blev væk
Selv om støjproblemerne i daginstitutioner, skoler og SFO´er har været i fokus i snart en generation, og generne for både små og store er yderst veldokumenteret, er der stadig mange, der klager over et arbejdsliv med alt for meget støj. Og som noget nyt viser elevernes egne undervisningsmiljøundersøgelser, at skoleelever nu også – ligesom lærerne - ønsker et dæmpet arbejdsmiljø.
Men en landsdækkende støjkampagne rækker nu både ansatte og børn en hjælpende hånd.
Af John Peters
Ingen er vel i tvivl om, at kommunerne har nok at se til, og mediernes fokus ligger ofte på enkeltsager, der tager opmærksomheden fra den langsigtede planlægning. Her finder vi måske forklaringen på, at et af de væsentligste og mest veldokumenterede arbejdsmiljøproblemer stadig volder kvaler i skoler, daginstitutioner og SFO´er, nemlig den generende og ødelæggende støj.
Citat på blog af Ralf Pittelkow: "Medierne støtter denne udvikling (med fokus på enkeltsager, red) ved at fremstille borgerne som ofre for politik frem for som ansvarlige for politik."
Trods det faktum, at faktum at støjbelastningerne for både pædagoger, medhjælpere og lærere – og selvfølgelig vores børn – har været mere end almindeligt kendt i snart 20 år.
Kampagne sætter støj på dagsordenen
Det er Branchearbejdsmiljørådene Social & Sundhed og Undervisning & Forskning der står bag en landsdækkende kampagne, der allerede er i gang og som slutter ved udgangen af næste år. Støj i arbejdsmiljøet er også med i regeringens arbejdsmiljøindsats til og med 2010, og indsatsen bygger på kolde, men øredøvende facts: Otte ud af ti ansatte på børneområdet og i skoler har stadig store problemer med støj i deres dagligdag. Det er det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, der er kommet til den noget dystre konklusion, der også går igen i de ansattes Arbejdspladsvurderinger (APV). Støj er altså stadig et af de mest belastende arbejdsmiljøproblemer på børneområdet, og den slags koster, både for den enkelte, men også i form af et stort sygefravær indenfor børneområdet, der ofte skyldes de psykiske og trættende nedslidningsprocesser, som støjen er skyld i.
Resultater fra skoleelevernes undervisningsmiljøvurderinger, der er offentliggjort af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), viser tydeligt, at eleverne også ønsker et mere stille undervisningsmiljø og er her helt på linje med deres lærere.
Støjkampagnen rammer Østjylland i efteråret, og spørgsmålet er, om samarbejdet mellem kommunerne og de institutioner og skoler, der føler sig hårdt ramt, fungerer og om der er hjælp at hente hos kommunerne?
En rundspørge til de fagforbund i Østjylland, der organiserer pædagoger, lærere og medhjælpere, giver et broget billede af samarbejdet mellem kommunerne og de enkelte institutioner.
Kommuner humper fra sag til sag
Hos BUPL i Østjylland, er der ikke den store begejstring for kommunernes indsats for at få bragt støjen ned. Det sker samtidig med en erkendelse af, at det bliver særdeles dyrt for kommunerne at få rettet op på de fysiske ændringer, der er nødvendige i områdets mange daginstitutioner.
Men når det er sagt, efterlyser sekretariatsleder i BULP Østjylland, Flemming Bach Sørensen, større engagement og opmærksomhed hos kommunerne, og især fra den tekniske ekspertise på området, som de nu større kommuner har.
- Vi sidder med for fornemmelsen af, at intet nyt er godt nyt – vel vidende, at vores medlemmer stadig klager over støjbelastninger, der ligger ud over det acceptable, siger Flemming Bach Sørensen.
Han er helt på det rene med, at blot det at få foretaget en kvalificeret støjmåling i en institution af professionelle eksperter, er dyrt og omstændigt – og at kommunerne jo er presset på alle leder og kanter.
- Men generelt synes jeg at kommunernes indsats virker noget blandet, som om de ikke rigtigt er gearet til at en ordentlig kortlægning, råd og vejledning, siger Flemming Bach Sørensen.
Ro og trivsel
Helt anderledes ser situationen ud i Favrskov Kommune nord for Århus – i hvert fald set fra den lokale kreds i Danmarks Lærerforening.
Her oplever Birthe Linnet Møller, der er arbejdsmiljøansvarlig i kredsen, at kommunen er både lydhør og har viljen til at eliminere den mest generende støj. Og det sker faktisk også fordi eleverne efterlyser et mere stille arbejdsmiljø. Derfor har kommunen tager flere initiativer, hvor måling af efterklang og fysiske ændringer på skoler i kommunen har skabt en mere tålelig daglig tilværelse.
- Vi mærker uden tvivl, at politikerne har fokus på hele arbejdsmiljøområdet, og at kommunen tænker bredt for at skaffe de ansatte bedre arbejdsbetingelser i hverdagen, siger Birthe Linnet Møller, der har mere end 25 erfaring som lærer.
Lad ikke problemerne vokse sig store
Hos FOA i Randers, der dækker Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Randers kommuner, synes sektorformand Hanne Lønvig, at kommunerne generelt er meget lydhøre overfor arbejdsmiljøproblemer – også når det handler om støj. Hendes erfaring er blot, at det tager en rum tid, fra problemet ”opdages” til det bliver løst, og at forbundet skal højt op i det politiske system, før vanskelighederne løses.
- Og det handler selvfølgelig om, at der skal bevilges nogle penge, for at ændre fx fysiske forhold i en daginstitution eller SFO. Men vi har også lært, at vi selv skal komme med løsningsforslag, og at det letter sagsbehandlingen, siger Hanne Lønvig.
Hun er særdeles glad for, at der bliver sat fokus på den daglige støj, som hendes medlemmer døjer med, og sammen med BULP arbejder FOA på at få institutionerne til at reagerer hurtigt, så problemerne ikke vokser de ansatte over hovedet.
- Det er bedre at handle, end at gå og brokke sig over hovedpine og dårligt indeklima, og det forsøger vi altså at overbevise medlemmerne om, siger Hanne Lønvig.
Lappeløsninger er ikke sagen
For kommunerne gælder det om at skaffe sig et overblik over de arbejdsmiljøbelastninger, der er inden for børneområdet, mener chefkonsulent i KL Preben Meier Pedersen, og han kommer med nogle meget klare anbefalinger til institutionerne og skolerne – og kommunerne – når der er behov for at dæmpe støjen.
- Kommunerne har jo en klar ”kommandovej”, hvis der er arbejdsmiljøproblemer i kommunen, og det er enten sikkerhedsorganisationen eller arbejdsmiljøafdelingen – afhængig af, hvordan den enkelte kommune har organiseret sikkerhedsarbejdet. Og hvis en skole eller institution oplever problemer med støj, så er det en god idé, hvis kommunen laver en fælles koordineret indsats, for hvis der er problemer på den ene skole, er der det ofte også på andre skoler eller institutioner, siger Preben Meier Pedersen, der også sidder i styregruppen for støjkampagnen.
”Lappeløsninger” er ikke vejen frem på de enkelte institutioner, men omvendt er der en hel del gamle skoler fra sidste århundredeskifte, hvor det er praktisk umuligt at lave fysiske forbedringer, erkender Preben Meier Pedersen fra KL. Det er navnlig skoler med granittrapper, stengulve og store vinduespartier, altså gamle smukke bygninger, men fra en tid, hvor der stod en lærer på vagt i hver eneste krog for at skræmme eleverne til stille adfærd.
- I virkeligheden handler det for kommunerne om at skaffe sig et samlet overblik over støjproblemerne – blandt andet gennem støjmålinger, og så få lavet en samlet løsning, der ofte vil inddrage eksperter på feltet.
Preben Meier Pedersen gør også opmærksom på, at kommunerne kan få del i de 10 millioner kroner, som Arbejdstilsynet administrere. Kravet er, at kommunerne selv betaler halvdelen af udgifterne il rådgivere, støjmålinger og projektforslag.
