De fleste forældre kender godt de dage, hvor vores unger kommer hjem fra daginstitutionen eller skolen og har det skidt. Og trods alle vores hændevridende bekymringer, kan vi ikke finde bare én streg i feber eller antydning af noget rødt i halsen.

Hvad de færreste måske skænker en tanke er, at barnet kan have haft en hård ”støjdag”, og derfor virker træt, uoplagt og irritabel. Støj, også på børnenes ”arbejdsplads”, er nemlig ofte så belastende, at det omgående giver sig udslag i en form for stress og er næsten lammende træthed.

Ikke uden grund er høj støjpåvirkning et af de mest grufulde psykiske torturmidler, der overhoved findes, og som er udviklet til en forfinet ”kunst” i visse stater jorden over.

Gennem efterhånden 20 år, har støj i børnenes daglige miljø været på dagordenen, og der er dukket grelle eksempler op – Arbejdstilsynet har i enkelte tilfælde ligefrem påbudt de ansatte at gå med høreværn på grund af støjen i daginstitutioner og skoler.

Men en rundringning til en række institutioner og skoler i Sydjylland viser, at både lærere og pædagoger – og som noget nyt også børnene - i høj grad der klar over støjens skadelige virkning, og alle steder er der lavet mange fysiske forbedringer af bygningerne, samtidig med at både børn og voksne er helt enige om, at det er nødvendigt med en adfærd, der ikke støjer så meget.

Samtidig har mange daginstitutioner og skoler oprettet ”stillezoner”, hvor børnene kan søge hen for at hvile krop og sjæl – ligesom vi finder dem i ”stille kupér” i DSB´s tog.

Nu sætter en landsdækkende støjkampagne yderligere fokus på børnenes daglige miljø, og der er mange gode råd at hente, som ikke koster alverden, og yderligere støtte til de kommuner, der vil lave en ekstra indsats.

Det er Branchearbejdsmiljørådene for Social & Sundhed og Undervisning & Forskning, som er den rådgivende del af arbejdsmiljømyndighederne for bl.a. skoler og daginstitutioner, der står bag initiativet med start i Sydjylland.

Små enkle midler kan sænke støjen

Flere beregninger viser, at det vil koste adskillige milliarder kroner at bringe alle skoler og institutioners bygninger i en stand, hvor støjdæmpende materialer og ombygninger, kunne skabe det optimale arbejdsmiljø for børn og voksne. Men det er en alt for omfattende opgave for den enkelte kommune – der er jo også lige det med de nedslidte toiletter, der også skal klares.

Men et besøg i en børnehave i Ribe og en skole i Vamdrup viser, at den kombination af små, og relativt billige fysiske ændringer og en pædagogisk linje, der klar markerer, at støj ikke er accepteret, selv om der stadig skal være plads til den ikke særlige stilfærdige livsglæde, vores børn er beriget med.

I børnehaven Engbo i Ribe et støj efterhånden blevet en integreret del af den pædagogiske ”tænkning”, og selve indretningen af børnehaven tager som noget selvfølgelig udgangspunkt i, at støjen skal dæmpes bedst muligt. Og det kræver ikke de store summer at indrette en daginstitution, så alle kan holde ud at være der, fortæller pædagog Vivian Riemann, der har været ansat i Engbo i syv år.

- Vi har konsekvent valgt at bruge kasser, lavet af strå, i stedet for plastickkasser, og så har vi opdelt børnehaven, efter de ”funktioner”, altså de lege, børnene leger. De stille sysler sker ét sted i huset, mens de mere støjende aktiviteter sker i puderum og på stuerne, hvor vi lægger et gummitæppe på, når børnene vil lege med LEGO.

Vi er også opmærksomme på alle de indkøb, vi foretager, og her stiller vi høje krav til, at en opvaskemaskine i det åbne køkken ikke larmer, eller at sende unger ud i baderummet, når de skal vaske hænder efter frokosten – i stedet for at samtlige 32 børn skal tumle rundt derude på én gang. Så er vi nemlig helt sikre på, at støjniveauet passerer det acceptable, siger Vivian Riemann.

”Tal dæmpet”

Men også ”støjpædagogikken” er en indøvet del af hverdagen på Engbo, forklarer lederen, Katarina Knudsen:
- Vores udgangspunkt er, at der skal være plads og rum til leg, der larmer. Bare det sker de rigtige steder i huset. Børn, og især små drenge, har et naturligt behov for at lege krigslege, slås og se, hvem der er den stærkeste. Jamen, det er helt ok, men så er det altså enten udenfor det foregår, eller også i de rum, der er indrettet, så det ikke generer de børn og voksne, der gerne vil have lidt fred. Derfor har vi også nogle ”stille” steder i huset, hvor børnene kan søge hen, hvis de vil have lidt fred.

Det sidste illustreres af en lille dreng, der sidder alene og kokrød i hovedet med en bog, med en sveddråbe på næsen, og prøver at finde Holger i en hjørnesofa.

- Vi forsøger også hele tiden at præge børnene til en mere afdæmpet adfærd – ingen synes jo i virkeligheden der er rart at spise i et støjhelvede, så derfor er vi meget opmærksomme på, at børnene ikke råber efter hinanden, men taler i et leje, der ikke skaber unødig larm, siger Katarina Knudsen.

Ud over de små, men alligevel betydelige ændringer i børnehaven, der er linoleum på gulvene, og i store dele af huset er der sat støjdæmpende loftmaterialer op, der tager toppen af den værste støj. Den sidste investering er den absolut dyreste, men summen af de mange tiltag gør hverdagen både behagelig afdæmpet og om ikke ligefrem stille, så dog til et sted, hvor børn og voksne ikke døjer med den modbydelige belastning, som støj udgør.

”Børn skal også høres”

Den gamle sætning om, at ”børn skal ses, men ikke høres”, er heldigvis gået heden, og på Vamdrup Vestre Skole nær Kolding, er holdningen helt klar: Børn skal for alt i verden have lov til også til at ”larme”. Bare det ikke generer de andre elever eller voksne på skolen.

Den gamle landsbyskole er vokset i takt med, at Vamdrup er blevet en forstad til storkommunen Kolding, og det er et typisk udvikling for utallige små skoler og centralskoler over hele landet.

Men på skolen i Vamdrup er den værste støjkilde faktisk fra jagerflyene, der letter og lander fra den nærliggende Flyvestation Skrydstrup, for inden for dørene i skolen hersker en stemning af ro og en vis afslappet baggrundsstøj, som er uundgåelig på en skole med omkring 500 elever. Den store fælleshal, der er bygget til som skolens samlingspunkt til morgensang, teater og koncerter, er smuk og måske ligefrem en arkitektonisk perle med store glaspartier – der uheldigvis kaster lyden rundt i et forvirret kaos af støj.

En god akustik er først blevet et lovkrav for nybyggeri på skoler og institutioner for ca. 10 år siden, men også det problem har Vamdrup Vestre Skole lært at takle. Nemlig ved et indfører et generelt fokus på støjproblemer.

- Vi har for længst erkendt, at vi mennesker har meget forskellige tolerancetærskler overfor støj, og vi skal alle sammen være her – også de mere aktive drenge, der jo ikke er lydløse, siger skolens leder, Elna Jørgensen.

- Derfor gør vi meget ud af at skabe en fornemmelse af, at vi er et fællesskab, hvor der skal være plads til alle. Vi forsøger simpelthen at gøre den enkelte elev bevidst om, at støjende adfærd er til skade for andre, og vi arbejder meget på at gøre skolen til et sted, hvor det også er muligt at finde stille kroge, hvor eleverne kan finde ro og stilhed. Vi har alle sammen dage, hvor vi dårligt tåler støj, mens vi andre dage er mere modtagelige, og det har vi taget konsekvensen af.

- Samtidig anvender vi også en pædagogik, der satser på at anerkende ”den gode opførsel”, der også indeholder en respekt for, at der er en klar grænse for, hvor støjende vi som mennesker bør opføre os, siger Elna Jørgensen.