Støjkampagne giver larmende genlyd

Støj er stadig et ganske generende og alvorligt problem for ansatte og børn i skoler, SFO'er og daginstitutioner. 8 ud af 10 lærere, medhjælpere og pædagoger svarer i deres Arbejdspladsvurderinger (APV'er), at støj er et af de mest udbredte arbejdsmiljøgener inden for børneområdet.

Så inden vi fortsætter denne artikel, skal den ikke opfattes som et appendiks til glædesruden i Beethovens 9. symfoni, men en lille stille ode: For den støjkampagne, som Arbejdsmiljørådene Social & Sundhed og Undervisning & Forskning satte i gang i sommeren 2009, og som nu er halvvejs, har for alvor sat støjen – eller den ønskede lyd som det også kaldes – i fokus. Og det både i kommunerne, de enkelte skoler og institutioner.

Indtil nu har kampagnen kørt i Jylland, og omkring 25 kommuner har på et eller andet niveau sagt ja tak til mere viden om støj, deltaget i praktiske støjkurser eller temadage, og hos de faglige organisationer på skole – og daginstitutionsområdet, har der også været stor interesse for kampagnen. Ud fra den enkle betragtning, at det er deres medlemmer, der faktisk er den faggruppe – industrien medtaget – der døjer mest med støjproblemer.

Holder kadencen i kampagnen, vil omkring halvdelen af alle landets kommuner blive inddraget i støjkampagnen, når den slutter i Nordsjælland ved udgangen af året. Kampagnen er langt an på ”det gode eksempel”, og det har åbenbart fanget interessen både i kommunerne og ude i de enkelte institutioner. For støj kan faktisk bekæmpes med få, men meget effektive midler, der ikke behøver at koste en strandsvejsvilla i Rungsted.

Støj er i virkeligheden et ret diffust og individuelt begreb. Vi er forskelligt skabt, og nogle tåler mere støj end andre – og så er der de dage, hvor vi af mange årsager dårligt tåler støj.

Men groft sagt, kan støjbekæmpelsen inddeles i tre elementer:

• Den fysiske indretning
• Pædagogisk nytænkning
• God planlægning ved nybyggeri og om – og tilbygninger

Eksemplets magt

Støjkampagnens arbejdsmiljøkonsulent, Niels Bang Hansen, har gennemført en række såkaldte ”støjvogterkurser”, temadage og oplæg i daginstitutioner, og der er også skrevet en lang række artikler om forskellige vinkler på hele støjproblematikken, som frit kan anvendes. Artiklerne er informative på det praktiske plan, og anviser i stort omfang løsninger på mange af de hverdagssituationer, der skaber støj i undervisningen eller i daginstitutionerne. Artiklerne hentes på www.stojweb.dk – klik på ”Gode eksempler”.

Umiddelbart er der to elementer, der gør, at støj i mange tilfælde kan udvikle psykisk træthed og dermed nedsat trivsel., Det første er det enkle faktum, at børns stemmer ligger i et højt leje rent lydmæssigt, og derfor virker ekstra enerverende – præcist som hvis vi er tvunget til at lytte på en blokfløjtekoncert gennem en lang arbejdsdag. Det anden er manglende viden om, hvilke faktorer, der udløser den uønskede og ofte belastende lyd. Hvem aner, at en plastik-kop, der bliver sat hårdt i bordet, i et splitsekund udløser en støj på omkring 100 dB – altså et godt stykke over ”faregrænsen” på 85 dB? Og hvis der er 20 små børn, der sidder ved frokosten og smækker kopper i bordet, opstår der af gode grunde hurtigt en infernalsk larm.

Men noget så simpelt som ”tisselagner” i rå længer, som lægges under voksdugen, kan faktisk eliminere denne typiske hverdagsstøj. Billig filt kan også anvendes.

Dette er blot ét eksempel på de mange små og praktiske anvisninger, som hundrede af pædagoger, lærere og medhjælpere har fået med hjem fra støjkurser og temadage.

Støjkampagne sætter konkrete initiativer i gang

En af de kommuner, der har vist interessen for støjkampagnen, er Syddjurs Kommune nord for Århus. Her har både lærere, pædagoger og medhjælpere – og ansatte fra Team Byggeri – været på et støjvogterkursus. De ingeniører og andre teknikere, der er inddraget i nybyggeri og om – og tilbygninger, har altså også fået tilført ny viden.

Og denne kobling har vist sig ganske fornuftig, for som lederen af kommunens arbejdsmiljøafdeling. Tove Gregersen siger:

- Bare sådan en lille detalje i forbindelse med ombygning, at der skal være luft bag de støjabsorberende loftplader, vidste ingen. For vi kan ikke være eksperter på alle felter, og derfor har vores teknikere også fået tilbuddet om et kursus. Vi ved at bitter erfaring, at det er meget dyrt at rette akustiske fejl, så derfor er det vigtigt, at vi har en opdateret viden – også så vi ved, hvor vi skal sende regningen for fejl ved nybyggeri og ændringer i skoler og daginstitutioner.

En anden gevinst var efter Tove Gregersens opfattelse de muligheder, der pludselig åbnede sig ved at udnytte de arealer i bygningerne, der hidtil ikke havde været anvendt.

- Vi har også satset på vidensdeling, så de kollegaer, der ikke var med på kurset, fik ny viden af deltagerne.

Konkret er flere skoler og daginstitutioner i Syddjurs Kommune nu gået i gang med at udmønte den nye viden i hverdagen.

- Nu ved vi, at hvis lærerne f.eks. er til stede i klasselokalet, når eleverne kommer ind fra frikvartererne i det høje gear, så falder støjniveauet betydeligt hurtigere, end hvis lærerne først kommer efter eleverne, og dermed skal bruge tid og kræfter på at få lagt en dæmper på elevernes energi, siger Tove Gregersen.

En anden lille, men ret væsentlig detalje, er en ændring af pædagogikken, der går ud på, at pædagogerne i stedet for at ”råbe” støjniveauet ned, simpelthen går ned i børnehøjde, og stille og roligt får fortalt, at nu skal larmen altså bringes ned.

Med utallige små skridt når vi langt

Kommunernes økonomi har længe været under pres, og derfor er der ganske enkelt ikke de store midler til de store forkromede, fysiske løsninger på den generende støj. Også selv om det er grundigt dokumenteret, at støj giver sig udslag i store udgifter til sygedagpenge. Den onde cirkel er kort sagt malet i nærmest selvlysende farver, og derfor meget synlig.

Men der er også solid dokumentation for – bl.a. gennem støjmålinger – at støjen kan dæmpes ganske betragteligt ved at ændre ”hverdagspædagogikken” og f.eks. sende børn ud og lege i små hold og undgå masseoptog ved håndvasken, når de skal ind igen og spise. Kampagnen er målrettet de utallige ændringer, skoler og institutioner selv magter at gennemføre for små midler.

Hedensted Kommune har også tilmeldt sig et af støjkampagnens kurser, og her er begrundelsen ganske ligetil, ifølge kommunens HR-chef Hanne Runge Graversen:

- Et godt arbejdsmiljø skaber jo trivsel, og de virkelige ”eksperter” er de ansatte der mærker generne, når de går på arbejde. Og vi ved fra vores interne trivselsundersøgelser, at støjdæmpning står højt på ønskelisten, for det er og bliver et meget omfattende og belastende problem for rigtig mange ansatte.

Hedensted Kommune har taget skridtet videre i form af et samarbejde med institutionen Castbjerggård, der arbejder med børn med hørenedsættelse, og derfor har en betydelig ekspertise når det drejer sig om, hvordan støj påvirker børn, og den negative effekt det har på både indlæringsevne og almindelig trivsel.

Dagligt ubehag

En af deltagerne i støjvogterkurset i Hedensted Kommune var pædagog Anne Kjærskov, der havde tilmeldt sig kurset, fordi hun oplevede et dagligt, diffust ubehag. En blanding af stress og træthed, der tilsammen gjorde hendes arbejdsliv til noget af en prøvelse.

Anne Kjærskov forklarer, at hun, kollagerne og børnene opholder sig i en bygning, hvor de fysiske rammer ikke er videre anvendelige som børnehave, og at hun derfor fik en helt del input med hjem fra kurset, som har dæmpet støjen.

- Vi blev opmærksomme på, at meget af støjen opstod, når børnene løb rundt i bygningen, og derfor har vi lavet regler, så børnene går og ikke hujer af sted.

Sammen med viden om bl.a. efterklang, og hele lydens inderste væsen, har Anne Kjærskov fået et indblik i de mange midler, som tilsammen kan skabe et arbejdsmiljø, der kommer både store og små til gode. Alene det faktum, at de voksne får mere overskud, er selvsagt med til at skabe bedre trivsel for ”støjkilderne”, nemlig vores børn.

Læs mere om støjkampagnen på: www.stojweb.dk