Selv om alt for mange pædagoger stadig klager over et for højt støvniveau, som kan læses ud af APV´erne, er hverdagen alligevel blevet mere tyst for den stærkt støjplagede faggruppe. Og nu rækker en landsdækkende kampagne, som Branchesikkerhedsrådet står bag, pædagogerne en hjælpende hånd til en endnu mere håndterlig hverdag uden for meget larm. Kampagnen er allerede i gang i Sydjylland, og fortsætter til udgangen af næste år.

Støj i daginstitutionerne har været på dagsordenen i snart en hel generation, og udgør stadig et ganske alvorligt belastning af pædagogernes arbejdsmiljø. Men inden for de sidste fem-seks år er der næsten umærkelig sket en bedring gennem mange små fysiske forbedringer i den enkelte institution, og så er det pædagogiske fokus i høj grad blevet rettet mod de ret enkle ændringer, der skal til for at nedbringe støjniveauet.

En rundringning til 15 tilfældigt udvalgte børnehaver i Sydjylland viser, at der er almindelig enighed blandt både ledere og pædagoger om, at larmen generelt er faldet til et mere acceptabelt niveau, men at der stadig er lang vej igen. Det er navnlig de institutioner, der ikke har været igennem en renovering og som derfor ikke har fået sat fx lyddæmpende loft – og vægmaterialer op, der stadig døjer med et for højt indtryk af støj. Men en lovændring sikre nu, at lyddæmpning skal indtænkes i både renovering og nybyggeri

De små ændringer, stor virkning
Kommunerne har som bekendt været under voldsomt økonomisk pres de senere år, for opgaverne står i kø for at blive løst, og navnlig ældreområdet og skolerne står højt på den politiske dagsorden. Derfor er en milliarddyr investering i støjreduktion i daginstitutionerne ikke det punkt på budgetterne, der fylder mest på, når kommunerne skal få enderne til at nå sammen.

Derfor er det også ude i den enkelte institution, der selv har gennemført de mange små tiltag, der har bragt støjen ned – sammen med den omtalte pædagogiske opmærksomhed, der meget enkelt går ud på at ændre både arbejdsgang og børnenes adfærd i daginstitutionerne.

BUPL´s blad i Esbjerg har været på besøg i børnehaven Engbo i Ribe, for at se nærmere på de fysiske forbedringer, der har bragt støjen betragteligt ned. Bortset fra nogle temmelig dyre, lydabsorberende loftplader, der blev sat op i forbindelse med en renovering for nogle år siden, er det en lang række ”småting”, der gør udslaget.

- Vi er som alle andre institutioner meget opmærksomme på, at vi alle skal være her på en rar måde, og derfor tænker vi os godt om, hvor vi fx køber nye materialer ind. Larmer opvaskemaskinen i det store fællesrum for meget, eller hjælper det at sætte gardiner op for vinduerne i de rum, der er mest støjplagede, fortæller pædagog Vivian Riemann, der har været ansat syv år i Engbo.

- Stort set alle plastikkasser er udskiftet med kasser af strå, og et godt eksempel er, at børnene bruger en gummimåtte, når de leger med LEGO. Men den væsentligste ændring, vi har gennemført, er en funktionsopdelt børnehave, hvor vi har adskilt de larmende aktiviteter fra de stille sysler. Puderum, hvor ungerne kan slås og et lille rum, der fungerer som både teater og tumleplads ligger for sig, mens de har lavet små stille oaser rundt om i huset, hvor børn, der lige trænger til en pause, kan nyde roen.

Filosofien er, at børn ikke som de voksne, har mulighed for at trække sig tilbage, gå udenfor børnehavens låge og få lidt fred. Og de stille steder bliver flittigt brugt, og er endnu et bevis på, at vi mennesker er forskelligt indrettet, også når det gælder om at tåle støjbelastninger.

Ro på, tak!

Vilde lege, slåskampe og råben og skrigen, er ikke bandlyst inden døre i Engbo, de bliver bare henvist til den store legeplads eller puderummet, hvor navnlig de små drenge kan få afgjort, hvem der er den stærkeste. Larmende adfærd er ganske enkelt ikke accepteret adfærd i børnehaven, og det lærer de nye børn temmelig hurtigt, men også den daglige leg udendørs – om det så er orkan – i to timer, skaber så tilpas meget træthed hos ungerne, at det faldende energienniveau er let at aflæse – også på de støjende indendørs aktiviteter, fortæller Vivian Riemann.

Hen på eftermiddagen er det ”de stille lege”, der præger billedet i institutionen. LEGO bliver hentet ud af stråkasserne, små tæpper med vognbaner slås ud og selv om der stadig opstår ”støjspidser” når ungerne ryger i flæsket på hinanden, skaber udelegen og en nøje udtænkt fysisk og ret billig indretning af Engbo, en nærmest befriende mild baggrundsstøj, som også børnene tydeligvis har det godt med.

- I virkeligheden gælder det vel om at tænke i alternative baner – hvad kan vi selv gøre for at få en bedre hverdag? Bare det, at vi nu ikke sender mere end 30 unger ud og vaske hænder på én gang efter frokosten, men sender dem ud i små hold, dæmper støjen markant, mens det står på. Det er ikke de store forkromede løsninger vi har brugt, eller de vise sten, vi har fundet, men blot tænke os rigtig godt om, siger Vivian Riemann.

En af de små gevinster er også, at en af de mest enerverende støjkilder, nemlig barnegråd, kun lyder sjældent, og det er vel det bedste udtryk for, at ungerne i Engbo, der rummer omkring 40 børn, trives.