Støjvogterkursus, praktisk vejledning i støjdæmpning
Kommunerne ser støjen i øjnene
Støj indenfor børneområdet er for alvor kommet i fokus i kommuner landet over. En landsdækkende støjkampagne giver nemlig et godt og solidt indblik i, hvad støj gør ved os – og hvordan ansatte i SFO´er, skoler og daginstitutioner med enkle midler kan få et bedre arbejdsmiljø for store og små.
Af John Peters
Det er ikke den store kunst at måle støjen fra en af de utallige maskiner, som kommunernes folk fra Park- og Vejforvaltningerne betjener. Er støjen over en vis grænse, nemlig 85 dB, skal den ansatte bruge høreværk.
Elementært, kære Bel – det var ham, der i slutningen af 1800-tallet opfandt støjmålingen. Det lille d står blot for decimal.
Helt anderledes diffust og kompliceret er det at bevæge sig i et miljø spækket med mennesker og især børn – i den ene ende af en børnehave kan der være tyst og stille, mens larmen i puderummet kan være øredøvende. Børns stemmer ligger i et højt frekvensområde, og virker derfor generende, hvis lydtrykket bliver for højt.
Når 70 børn skal have tøj på for at komme ud og lege, går det ikke just stilfærdigt til – navnlig ikke, når hele flokken skal af sted på én gang. De af os, der har kørt i bus eller tog med en gruppe glade, skingrende børn, sidder formentlig også en god fornemmelse af en tyk mur af lyd foran os – hvis vi ikke lige lytter til musikken i Ipoden.
Og hvem vidste fx, at en kop, der bliver sat hårdt i et bord i et splitsekund afgiver en støj der ligger på omkring 100 dB? Og hvad sker der, når 20 små børn under spisningen konstant og helt ubevidst hamrer deres kopper ned i en hård overflade?
Disse spørgsmål, og utallige andre støjrelaterede emner, er der store grupper af pædagoger, lærere og medhjælpere, der bliver klogere på i disse måneder.
Den landsdækkende støjkampagne, som Branchearbejdsmiljørådene Social & Sundhed og Undervisning & Forskning satte i gang lige efter sommerferien, og som først slutter ved udgangen af i år, har sat fokus på et af de mest generende arbejdsmiljøproblemer, som især kommunalt ansatte på børneområdet dagligt må leve med. Lyde, der bliver til støj.
Gode råd og praktisk hjælp – ganske gratis
Hele ideen med at sætte støj på dagordnen, bygger på den kendsgerning, at støj indenfor børneområdet danner stress, træthed og utilpashed og dermed skaber et unødigt højt sygefravær, som koster på de i forvejen pressede kommunale budgetter. Faktisk er der lavet beregninger, der tydeligt dokumenterer sammenhængen mellem et højt støjniveau og stort sygefravær.
Der er med andre ord penge at spare ved at sætte ind mod det helvede, det ofte er, at arbejde i et støjende miljø – samtidig med at trivslen hos både børn og ansatte stiger markant. Dette er også dokumenteret i flere undersøgelser.
Danske Kommuner var med på et såkaldt støjvogterkursus i Hedensted Kommune, hvor omkring 30 pædagoger fik øjnene op for støjkilder, og navnlig hvordan man med enkle og ofte simple metoder kan få nedbragt støjen markant.
Det er arbejdsmiljøkonsulenten Niels Bang Hansen, der gennem 20 år har arbejdet med bl.a. støj i BUPL, der leder den praktiske del af støjprojektet, mens den anden del består af information gennem ”den gode historie” af den nyeste viden inden for hele støjområdet.
Artikler fra virkeligheden, som andre institutioner, skoler og SFO´er kan blive inspireret af.
Kurserne er skruet sammen som både endagskurser og flerdageskurser, hvor de ansatte får en indsigt i, hvordan støj opstår, og hvad de selv kan gøre for at undgå for megen larm hjemme i institutionen.
Nå da!
Støjvogterkurset i Hedensted rammer tilsyneladende deltagerne på et område, der optager dem meget: Alle deltagere lytter intenst til Niels Bang Hansen, der gennem årene har samlet en lang række helt konkrete løsninger, på mange af de støjgener, de ansatte og børnene udsættes for i hverdagen.
En af de store barrierer er, at ingen institutioner er ens: Alene blandt deltagerne på kurset arbejder nogle i nedlagte plejehjem og tidligere lærerboliger, der i sagens natur ikke er bygget til at rumme børn.
Det er ret tydelig, at en stor del af deltagerne får en ”aha!”-oplevelse, for lyd og støj er og bliver en uhåndterlig størrelse for de fleste af os. Der er både fysiske og pædagogiske løsninger, som ofte skal kædes sammen, før et støjproblem kan blive løst.
- Der findes ikke nogen standardløsninger, som er anvendelige, og de løsninger, jeg anviser på kurserne, er nogle, som de ansatte i mange tilfælde selv har ”opfundet”. Jeg har så samlet erfaringerne, som jeg giver videre på kurserne, siger Niels Bang Hansen.
Små ting kan have stor effekt
Pædagog Anne Kjærskov er med på kurset, fordi hun og kollegerne arbejder i en bygning, hvor de fysiske rammer faktisk ikke er anvendelig som børnehave, og hun oplever et dagligt ubehag, og nogle diffuse gener, som hun gerne vil blive klogere på.
- Vi tror ikke på, at der er penge til at ændre de fysiske rammer i børnehaven lige nu, så jeg er her for få ideer til nogle løsninger. Er der noget, vi kan gøre anderledes og hvordan kan vi bekæmpe et alvorligt problem, der generer os alle? Indtil nu har jeg bl.a. fundet ud af, at vi skal undgå at børnene løber inden døre, for det er med til at højne støjniveauet, siger Anne Kjærskov.
Støjvogterkurset er stort set målrettet de løsninger, som institutionerne selv kan magten inden for deres budget. Og det er ikke de store, dyre og forkromede råd, som kursuslederen stopper i ”eleverne”.
Tvært i mod er det i store træk små, nemme og overskuelige anvisninger der strømmer fra Niels Bang Hansen, og som tilsammen sender pædagoger og ledere hjem med ny inspiration, og en mere sikker fornemmelse af, hvor de selv kan sætte ind.
De færreste aner formentlig, at hårde overflader er de rene støjdjævle, men af et billigt stykke filt under voksdugen kan tage meget af støjen, når børnene spiser. Og at små tæpper, gardiner og persienner for vinduerne, små stille og afskærmede ”oaser” på stuerne, alt sammen kan være med til skabe et tyst og rart miljø at færdes i.
Alle børnehaver har selvfølgelig dupper under stole og borde, men hvordan kommer vi videre? Dette spørgsmål er drivkraften hos de kursusdeltagere, som Danske Kommuner snakkede med i de indlagte pauser.
Sådan noget som akustik og efterklang er vel heller ikke noget, vi går og filosofere over i hverdagen – med mindre vi spiller violin i Det kongelige Kapel – men netop efterklangen i børnehaven, er en meget klar indikator for, om arbejdspladsen er rar at være på, eller det omvendte.
En gennemtænkt og velafprøvet indretning af institutionerne, er også med på programmet, og ud over kursuslederens stemme, er det kun lyden af skrattende notater, der høres i rummet.
Ideerne ser ud til at fange deltagerne, især da Niels Bang Hansen på sin powerpoint gennemgår en helt almindelig børnehave i Ballerup, hvor han punkt for punkt anvisninger løsninger på ganske vist ”banale”, men dybt alvorlige trivselsproblemer.
Her er noget helt konkret, som både ledere og pædagoger kan tage med hjem.
Viden sikre bedre trivsel på jobbet
Det er kommunens HR-afdeling, der sammen med Branchearbejdsmiljørådene har tilbudt de ansatte i daginstitutionerne at komme med på kurset, der varer én dag, og hvor deltagerne får ”lektier” for. Senere mødes hele gruppen for at summere op på de spørgsmål, der altid vil indfinde sig inden for et så stort og kompliceret emneområde, som støj trods alt er.
Blandt ”hjemmeopgaverne” er fx støjabsorberende skillevægge i fællesrum, at sende børnene ud i hold, når de skal på legepladsen eller spise, i stedet for den landskampstemning, der altid opstår, når mange børn er samlet på lille plads.
Et andet emne er, at sende ungerne mere ud i det fri, på udflugter, legepladsen for at skabe rum og plads til de børn, der bliver tilbage i institutionen.
Hanne Runge Graversen er afdelingsleder i kommunes HR-afdeling, og netop støj er et af de punkter, de ansatte på børneområdet gerne vil blive klogere på.
- Et godt arbejdsmiljø skaber jo trivsel, og de virkelige eksperter, er de ansatte, der selv mærker generne, når der går på arbejde. Og bekæmpelse af støj står højt på de ansattes ønskeseddel, og den viden, de får på kurset, kan de anvende ude i institutionerne, siger Hanne Runge Graversen, og tilføjer:
- Når vi så ligefrem får et støjvogterkursus tilbudt, kræver det ikke mange overvejelser at sende ledere og pædagoger af sted.
I det hele taget er støj på børneområdet er vigtigt led i kommunens bestræbelser på at skabe et godt arbejdsklima, og det bl.a. udmøntet sig i et samarbejde med institutionen Castbjerggård, der arbejder med børn med hørenedsættelse.
Hedensted Kommune har lagt øre til en plage blandt medarbejderne, og som efterhånden mange andre kommuner set støjen i øjnene.
Senest revideret den 28. oktober 2011