Forside > Artikler og cases > Cases > Støjprojekt i Lynge Børnehus

Støjprojekt i Lynge Børnehus


Som mange andre børnehaver, har også Lynge Børnehus i Allerød Kommune været plaget af støj. På den baggrund valgte Lynge Børnehus, sammen med tre andre institutioner i kommunen, at deltage i et mindre arbejdsmiljøprojekt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse¨ og Allerød Kommune.

Formålet med projektet var at søge støjniveauet nedbragt, vel at mærke uden at det kostede ret meget – altså ved grundlæggende at kigge på relativt simple forhold man selv har indflydelse på. Og man kom langt. Børnehaven har ikke købt nyt og dyrt udstyr, men har haft fokus

rettet på det pædagogiske arbejde, arbejdstilrettelæggelsen og den fysiske indretning. For eksempel er mange aktiviteter, som tidligere fandt sted indenfor, flyttet ud på legepladsen. ”Og vi har været meget inspireret af de mange bøger, vejledninger og pjecer der findes

om støjproblemer” – fortæller Kamma Wiuf, og fortsætter – ”Det har faktisk ikke været så svært som vi troede. Det er små dagligdags ting vi har kigget på, og det har stort set virket med det samme – og det behøver ikke at være besværligt”.


Lynge Børnehus har primært haft fokus på:

  • flere aktiviteter ud på legepladsen, og inddrag i det hele taget legepladsen i den pædagogisk planlægning
  • snak mere med børnene
  • skab små legeområder – gerne indrettet til bestemte legeformål
  • la’ være med at råbe, og vær som voksen bevidst om din egen stemme
  • la’ være med at løbe indenfor
  • opsætning af flytbare skillevægge som samtidig er en støjabsorbent
  • indret små legehjørner og kroge
  • en mere hensigtsmæssig opdeling af børnene når der spises
  • faste pladser til børnene giver færre konflikter
  • både børn og voksne skal hjælpe hinanden med ikke at lave støj – gå i stedet for at løbe – tal i stedet for at råbe
  • undgå ”bisværmen” – altså at alle skal ind eller ud på samme tid




Senest revideret den 6. oktober 2010