Børnehuset Søholm i Tårs i Hjørring Kommune har planlagt og tilrettelagt det daglige pædagogiske arbejde efter 8 overordnede samspilstemaer – det gav også et bedre støjmiljø.
Samtale med pædagogerne Conny Kristiansen og Helle Johannsen
Børnehuset Søholm i Tårs – Hjørring Kommune – er en almindelig børnehave normeret
til 58 børn. Børnehaven er funktionsopdelt.
Børnehuset Søholm arbejder ud fra ICDP (International Child Development Program), som er en pædagogisk metode med fokus på nærvær, anerkendelse og tilstedeværelse. Ved at inddrage ICDP i det daglige pædagogiske arbejde har Børnehuset Søholm oplevet
en betydelig forbedring af arbejdsmiljøet, og at støjen bliver reduceret. I det daglige kan man ikke ”se”, at Søholm arbejder ud fra dette specifikke pædagogiske syn, men metoden gennemsyrer alt, hvad børnehaven laver. Der er noget specielt ved at komme ind i børnehaven … her er ingen høje stemmer. Personalet er meget bevidste om deres eget stemmeleje, og om deres funktion som rollemodeller. Hvordan taler man til hinanden – både børn og voksne. ”Vi søger hele tiden at ”luge ud” i dårlige vaner. Voksne bryder sig ikke om, at der står en i den anden ende af rummet og råber til mig – det gør børn heller ikke”. ”Børnene kan finde på at sige: ’Jeg har brug for at du stopper med det der’, hvis et barn er udsat for noget, det ikke bryder sig om. En noget usædvanlig sprogbrug blandt børnehavebørn. … Og det er ikke indlæring – det er læring. – Det har de set, vi gør,” siger Helle Johannsen.
ICDP tænkt ind i alt det I laver?
”Ja – det er det kommet. Det kan det ikke være i alt fra dag et – det kommer hen ad vejen, og vi bruger det sammen med andre, og i alle forhold.”.
”IDCP er rygraden i børnehaven – er en del af alt hvad vi laver. Jeg øver mig”, siger Conny, ”man bliver aldrig færdig. Forældresamarbejdet er også præget af anerkendende relationer, og vi har oplevet et bedre, og for begge parter, mere udbytterigt samarbejde”.
”Før kunne man godt gå hjem fra arbejde og ærgre sig over fx en konflikt med et barn, som man ikke fandt, at man fik afsluttet ordentligt. Det gør vi ikke mere”, siger Helle – og begge smiler …
De otte temaer i ICDP kan man arbejde med uafhængigt af hinanden
Helle fortæller: ”Vi bruger et skema til at få kortlagt, hvad der er svært for mig i forhold til barnet, det er det man allerførst skal have klarhed over – et barn kan aldrig være et problem – det kan være i et problem.” ”Derfor bruger vi af og til et skema, hvor man kan tjekke, hvor man er i forhold til børn, som ikke trives, og efterfølgende bruger vi dette som redskab ved forældesamarbejdet. Fx kan man blive enige om i personalegruppen, at man overfor et bestemt barn i en periode skal have fokus på tema nr. 4.”
Konflikter og børns selvbestemmelse
Et andet vigtigt element i ICDP’en er børns selvbestemmelse. Conny fortæller: ”Den voksne tager ansvar og lederskabet – man skal ikke lade sit barn vælge mellem et hav af muligheder. Jeg bestemmer, at du skal have en trøje på, fordi det er koldt udenfor – du får til gengæld 2 trøjer at vælge imellem.”
”Man mødes, så begge parter kan leve med det. Nogle børn kan klare at vælge imellem 2 ting, andre 4-5 ting.” gå ind i en konflikt, en anden voksen har med et barn – denne indgriben forbliver en del af det pædagogiske arbejde – og ikke et personligt anliggende.”
”Vi skelner mellem at acceptere og respektere. Vi respekterer børnene som dem, de nu engang er, men vi accepterer ikke nødvendigvis alt. Men relations- og nærværstænkningen har givet os et andet og bedre redskab.”
”Vi lærer børnene at aflæse hinandens kropssprog. Hvis to børn er uenige om et eller andet, siger vi til børnene: ’Se på ham – ser han glad ud – eller hvorfor tror du han ser ked ud af det.’ Vi guider dem til at bruge nogle alternativer – prøv det her i stedet for.” ”Skolen fortæller os også, at de kan registrere, at samarbejdet om de børn, der kommer fra vores børnehave, forløber anderledes.”
Øvelser og video
Søholm arbejder meget med video – at blive trænet i at se, hvordan samarbejdet og samværet med børnene udvikler sig – find de gyldne øjeblikke, siger Helle. – ”Find det, der er godt, og gør mere af det; når man kigger på det bagefter, kan man se alle de blikke man får, alle de smil og alle de gange et barn rører ved en eller rækker ud efter en.” ”… man kan blive helt høj af at se sådan en videofilm med sig selv, det gode overstiger langt det dårlige – hver gang der sker noget godt fastfryses billedet, og i løbet af bare 5 minutter har man gjort en masse godt – alle de små gode og lidt oversete ting blev pludselig trukket frem…”
Om støjniveauet siger Conny: ”Dem der først lagde mærke til, at larmen og uroen var væk – eller i hvert fald reduceret betydeligt – var faktisk forældrene og andre, der kommer i huset. Vi andre, som er i det hver dag, lagde først mærke til det langt senere.”
I Søholm bliver der ikke snakket højt, og når der ikke bliver det, spreder det sig som ringe i vandet og får positiv indvirkning på hele huset – i alle situationer. ”Vi har også lavet alle de fysiske forandringer – små legekroge, filtdupper osv. – men kommunikationen er langt den vigtigste – vi snakker med børnene – ikke til dem. Brug ”snakkestemmen” får børnene at vide, når de er på vej op i det røde felt.”
Helle fortsætter: ”Den frustration, man nogle gange kan have når man går hjem – ’… åhh, jeg har ikke bestilt andet end at skælde ud i dag …’ det oplever vi ikke mere. Man er glad når man går hjem.”
Hvad er ICDF
ICDP bygger på 8 pædagogiske samspilstemaer:
VÆR TILGÆNGELIG FOR BARNET
Den følelsesmæssige dialog
1 Vis glæde for barnet
2 Se barnets initiativ – juster dig
3 Inviter barnet til samtale – lyt og svar
4 Giv barnet anerkendelse
SKAB FÆLLES OPMÆRKSOMHED
Den meningsskabende dialog
5 Fang barnets opmærksomhed
6 Fasthold barnets opmærksomhed – vis følelser og entusiasme
7 Forbind barnets oplevelse – uddyb og forklar
VEJLED OG OPDRAG
Den guidende dialog
8 Fortæl barnet hvad det må og skal – trin for trin
Læs mere om ICDP her: www.servicestyrelsen.dk/wm140797
Børnehuset Søholm har gennem lang tid samarbejdet med psykolog Kirstine Sort Jensen
Kirstine fortæller her om sammenhængen mellem pædagogik og støjende børn.
Pædagogik, der dæmper uro!
Et barn, der bliver set, anerkendt, opmuntret og guidet af en voksen, opnår selvværd, nysgerrighed og social bevidsthed. Disse egenskaber identificerer et menneske som i høj grad kender sig selv, både sine styrker og svagheder. Det søger viden og forholder sig reflekterende til denne viden samt engagerer sig i andres ve og vel.
Når et menneske (barn eller voksne) erfarer, at det bliver taget alvorligt, set og respekteret af andre i dets omgivelser (familie, venner, pædagoger m.fl.), vil det styrke den indre ro og medvirke til, at der ikke er brug for at ”råbe højt”, for at få opmærksomhed.
Børn lever op til de voksnes forventninger – både de positive og de negative. Sagt på en anden måde: Barnet samarbejder meget med de voksne, det er i relation med.
Relations- og ressourceorienteret pædagogik
ICDP tager udgangspunkt i omsorgskompetencen hos de voksne, der har ansvaret for børnene. Pædagogikken bygger på en bred videnskabelig viden fra udviklingspsykologien. Barnets udvikling sker optimalt i samspil med sensitive voksne, der kan skabe en følelsesmæssig tryghed og tillid, og som også kan vejlede barnet til at forstå og mestre de udfordringer, som det vil møde i sin opvækst.
Den voksne er den ansvarlige for relationen. Der lægges vægt på at påvirke og øge kvaliteten i samspillet mellem denne og barnet, bl.a. ved at øge bevidstheden om, hvad der kendetegner god omsorg. Det handler om at skærpe omsorgspersonens positive opfattelse af og empati for barnet samt medvirke til, at få øje på barnets ressourcer og muligheder. Som redskab til at fremme denne omsorgskompetence tages der afsæt i tre dialoger: Den følelsesmæssige, den meningsskabende og den regulerende.
Omsorgen for barnet må tage sit afsæt i emotionel tryghed, hvor den voksne viser positive følelser, følger barnets initiativer og anerkender barnet, som det er. Dernæst må barnet vejledes, således det får gode erfaringer og viden om den verden, det skal leve i. Sidst men ikke mindst må omsorgen være en støtte i at klare dagligdagens udfordringer ved at planlægge sammen med barnet, foreslå brugbare løsninger og udstikke rammerne for det.
Forskellen på ICDP og ”traditionel” opdragelse
ICDP bygger på et humanistisk grundlag, hvor barnet opfattes som et individ med behov for kærlighed, respekt og forståelse. Dets udvikling vil ske i et samspil med dets primære omsorgspersoner. Ud fra de erfaringer barnet her gør, vil dets selvopfattelse og selvværd dannes.
Der er tale om at genfinde omsorgspersonens betydningsfulde egenskaber, såledesat disse kan udfoldes i endnu højere grad til glæde for begge parter.
Glæden, stoltheden og sikkerheden, som således styrkes hos barnet og dets omsorgsgivere, vil fremme en stemning præget af lyst til livet og ro i sindet. Dermed bliver en sidegevinsterne: ro i fællesskabet.
