Forside > Hvad er støj

Hvad er støj

Lyd er svingninger i luftens partikler. Støj er lyd, der skader eller generer, det vil sige uønsket lyd.


Støj i dagtilbud, SFO’er og skoler indeholder informationer og er derfor meget forskellig fra industri- og maskinstøj. Det kan være et barn der græder, en kollega der giver en besked, et barn der spørger om noget, en telefon der ringer, et skab der vælter – nogle gange det hele på samme tid! Den ansatte er nødt til at forholde sig til alle lyde.

Det bevirker, at man hurtigere bliver træt, og at man svækkes over for andre arbejdsmiljøproblemer som for eksempel træk, støv, dårlig trivsel m.m.

 

Det specielle og generende ved støj i dagtilbud, SFO’er og skoler er, at:

  • Støjen varierer i løbet af en dag, hvor der ofte er meget høje “peaks” – det vil sige pludseligt opståede høje lyde.
  • Den frekvensmæssige sammensætning er præget af børnestemmers lyse toner, der virker mere generende end de mørke voksenstemmer.
  • Støjen kommer mange steder fra, og der foregår mange forskellige ting på samme tid, som den ansatte skal have overblik over.
  • De mange lyde “lægger sig ind over hinanden” det gør det vanskeligt at skelne, hvor lydene kommer fra og skelne de enkelte ord fra hinanden.



Senest revideret den 15. juni 2010