I rum med en dårlig akustik runger det, støjniveauet er højt, taleforståeligheden er dårlig og det er vanskeligt at høre og forstå, hvad andre siger.
Rum med en god akustik er kendetegnet ved, at de er ”behagelige” at opholde sig i, støjniveauet er lavt og det er let at følge med i samtaler. Taleforståeligheden er god.
Akustikken i et rum bestemmes af, hvor meget fladerne i rummet absorberer lyden. Den lyd der ikke absorberes, reflekteres tilbage til rummet, og jo længere efterklangstiden er, jo mere lyd (støj) reflekteres tilbage.
Er efterklangstiden kort er muligheden for et lavt støjniveau bedre. Det har nemlig vist sig, at en kort efterklangstid – og altså en god akustik – begrænser lysten til at tale højt, det er ikke nødvendigt at tale højt for at blive hørt, man behøver ikke overdøve andre. En god akustik har således en dobbeltvirkende kraft.
Desværre gør præcis de samme forhold sig gældende i negative forstand, dårlig efterklang betyder at man må hæve stemmen, det forringer forståeligheden og støjniveauet stiger.
