Forside > Regler og lovgivning > Regler for børn og unge

Regler for børn og unge


Der er udarbejdet en særlig lovgivning om undervisningsmiljø i skoler og børnemiljø i dagtilbud. Undervisningsmiljøloven er fra 2001. Reglerne om børnemiljø er indarbejdet i Dagtilbudsloven fra 2007.


Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø slår blandt andet fast,, at elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der skal også udarbejdes en undervisningsvurdering.

 

I Undervisningsmiljøloven står der at "elever og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner skal fremme deltagernes mulighed for udvikling og læring". På den måde stilles der indirekte krav til lydforholdene.


I Dagtilbudsloven står der, at "børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, der fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Loven stiller dermed indirekte krav til lydforholdene.


 

DCUM – Dansk Center for Undervisningsmiljø
DCUM er et uafhængigt, statsligt center, der blev etableret i april 2002 på baggrund af vedtagelsen af Undervisningsmiljøloven. Da Børnemiljøloven blev vedtaget i juni 2006 fik DCUM udvidet sit kompetenceområde til også at omhandle børnemiljø. Børnemiljøloven blev i august 2007 indskrevet i Dagtilbudsloven.

DCUM formidler viden om børne- og undervisningsmiljø og udvikler værktøjer til arbejdet med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV, og den lovpligtige børnemiljøvurdering, BMV.

DCUM understøtter en brugerinddragende og helhedsorienteret indsats i arbejdet med børne- og undervisningsmiljøvurderingen.

DCUM formidler handlingsorienteret viden om børne- og undervisningsmiljø, suppleret af praktikeres erfaringer og gode eksempler ved:

• Rådgivning og vejledning
• Udvikling af værktøjer
• Udvikling af inspirationsmaterialer
• Indsamling og videreformidling af praktiske erfaringer og gode eksempler
• Formidling af viden om love og regler

DCUM’s viden, værktøjer, inspirationsmaterialer mv. findes på www.dcum.dk


Senest revideret den 3. juni 2010
Eksterne sider
Læs mere om Undervisningsmiljøloven



Læs mere om Dagtilbudsloven